Det borgernære sundhedsvæsen

Patienter har i dag langt mere komplekse sygdoms- og behandlingsforløb, end vi har set tidligere. Mange har kroniske sygdomme – ofte med flere sideløbende diagnoser og behandlingsforløb. De typiske behandlingsforløb går på tværs af flere hospitalsafdelinger, kommunale tilbud og almen praksis – og patienternes indlæggelsestid er stadigt faldende, hvilket øger presset på den borgernære indsats. For mennesker med langvarige forløb er sygdom en fast del af hverdagen med familie, fritid og arbejde.

Patienterne lever langt hen ad vejen med deres sygdom i hjemmet – eksempelvis bruger et menneske med kronisk sygdom i gennemsnit fem timer om året på hospitalet, men i alt 8.755 timer på at leve sit hverdagsliv. Den store del af sygdomsforløbet, der finder sted uden for hospitalet, er ofte usmidigt og præget af manglende sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Det forhold bliver mere udtalt, da sygdomsbilledet fortsat ændrer sig og bliver stadigt mere komplekst. Det sundhedsvæsen, vi har i dag, er på mange områder ikke gearet til at tage sig af patienter i komplekse og tværgående forløb.

Danske Patienter bidrager her med tre kerneprincipper og en række konkrete anbefalinger til, hvordan det nære sundhedsvæsen skal indrettes, så alle får tilbudt det bedst mulige behandlingsforløb.

Danske Patienter anbefaler:

Fokus på det samlede behandlingsforløb:

• Fælles finansiering og kapacitetsplanlægning mellem samtlige aktører i sundhedsvæsenet.
• Tværfaglige forløbskoordinatorer til alle patienter i komplekse forløb.
• Fælles adgang til data for både sundhedsprofessionelle og patienter.
• Etablering af fleksible tværfaglige og tværsektorielle enheder mellem alle aktører i sundhedsvæsenet (regioner, kommuner, speciallæger og almen praksis).

Udgangspunkt i det hele menneske:

• Systematisk og konsekvent inddragelse af patienter samt mulighed for brugerstyret behandling.
• Individuelle forløbsplaner til alle patienter. 
• Inddragelse af – og støtte til – pårørende.

Sikring af ensartet og høj kvalitet: 

• Forpligtende, faglige retningslinjer for de kommunale sundhedstilbud.
• PRO-data som bærende element i kvalitetsudviklingen. 
• Løft af de praktiserende lægers gatekeeper-, tovholder og koordineringskompetencer.

Se indspillet om det borgernære sundhedsvæsen her.