Syge skolebørn må kigge langt efter sygeundervisning
Børn med kronisk sygdom har ret til sygeundervisning, når de har været fraværende i sammenlagt 15 dage. Men stort set ingen børn får tilbuddet – og de få der gør, får det alt for sent, viser en ny rundspørge fra Danske Patienter.
I hver skoleklasse sidder der i gennemsnit fire elever med en kronisk eller langvarig sygdom. De har ifølge folkeskoleloven ret til at modtage syge- eller supplerende undervisning, hvis deres fravær overstiger i alt 15 dage.
Sådan ser virkeligheden dog slet ikke ud. En ny rundspørge, som Danske Patienter står bag, viser, at næsten ingen børn bliver tilbudt syge- eller supplerende undervisning.
Ud af de adspurgte 1.298 forældre til kronisk syge børn har 40 procent ret til kompenserende undervisning, men ud af de 40 procent svarer blot syv procent, at deres barn har modtaget sygeundervisning. Otte procent af alle adspurgte har modtaget supplerende undervisning. I gennemsnit går der desuden hele 60 fraværsdage, før skolen – som de har pligt til – kontakter forældrene for at afstemme behov for ekstra undervisning.
Det er alt for få børn, som modtager den undervisning, de har krav på. Og at der går fire gange så lang tid som loven dikterer, før skolen reagerer, er et alvorligt problem, der kan have store konsekvenser for børnene, mener Camilla Hersom, formand i Danske Patienter, som står bag rundspørgen.
Rundspørgen er gennemført i regi af Danske Patienters projekt Skole for mig, der er støttet af Egmont Fonden med fem millioner kroner.
Simon måtte gå to klasser om
En af de forældre, som har mærket konsekvensen af den manglende støtte, er Helle Hamann. Hendes søn Simon på otte år har en nyresygdom, som har resulteret i et højt fravær – så højt, at han har måttet gå 0. klasse om hele to gange. Ligesom hver tredje forældre i undersøgelsen var Helle Hamann indtil for nylig slet ikke klar over, at hendes søn havde ret til hjælp.
Jeg har holdt utallige møder med skolen og kommunen om situationen, men det er aldrig blevet nævnt, at han faktisk har krav på hjælp og sygeundervisning. Nu har jeg en dreng, som burde gå i 2. klasse, men som går i 0. for anden gang, og der er stadigvæk ingen udsigt til, at skolen vil iværksætte støtte eller i det mindste have en back-up plan til næste gang, Simon er indlagt, siger Helle Hamann.
Frygter, at de ikke gennemfører folkeskolen
Det har store konsekvenser for børnene, når de har højt fravær, viser rundspørgen. Hvert andet af de børn, der ikke modtog sygeundervisning under deres fravær, oplevede, at de enten ikke kunne følge med fagligt, eller fik et lavere fagligt niveau end klassen.
Det bekræfter tal fra Undervisningsministeriet også. Ifølge en statistik fra ministeriet er der en direkte sammenhæng mellem højt fravær og lavt karaktergennemsnit, og derfor har fraværet stor betydning for, om eleven får en ungdomsuddannelse. For elever med over 10 procents fravær går kun 69 procent videre til en ungdomsuddannelse, mens tallet for elever med lavt fravær er 90 procent.
Helle Hamann er også bekymret for, om Simon nogensinde klarer sig igennem folkeskolen og kommer videre på en uddannelse – og hun er desværre langt fra alene. Hver fjerde forælder i undersøgelsen forventer ikke, at deres barn gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Det tal er markant højere end landsgennemsnittet, der ligger på blot seks procent. Det bekymrer Danske Patienter.
Det er en voldsom konsekvens af en mangel på støtte, som ellers burde være sikret ved lov. Der er noget galt, når der er så langt imellem eksemplerne på, at børn med langvarig sygdom får tilbudt sygeundervisning, siger formand Camilla Hersom.
Du kan læse resultaterne af rundspørgen her.
I forbindelse med projektet Skole for mig har Danske Patienter samlet den relevante lovgivning omkring kronisk og langvarigt syge børn i grundskolen.
FAKTA: Det viser rundspørgen
Danske Patienters medlemsforeninger har spurgt 1.298 forældre om den støtte, deres børn med kronisk sygdom får i skolen.
- I gennemsnit har børnene haft 21 fraværsdage de seneste seks måneder. Det er dobbelt så mange som landsgennemsnittet på ét helt år.
- 40 procent af de adspurgte har ret til sygeundervisning, men kun syv procent har modtaget det. Otte procent har modtaget supplerende undervisning.
- I gennemsnit går der 60 dage, før skolen tilbyder støtten. Det er fire gange så lang tid, som der burde gå, før skolen reagerer.
- Hver fjerde forældre forventer ikke, at deres barn kan afslutte folkeskolens afgangsprøve.
- Det er ofte hospitalerne, der sørger for at børnene får syge- eller supplerende undervisning – selvom det er skolens ansvar.
- Hver tredje forældre er ikke klar over, at deres børn har krav på ekstra undervisning.
- Halvdelen af børnene har faglige huller som følge af fraværet. For børn med psykiske sygdomme er tallet højere – 70 procent.
- For de børn, som ikke har faglige huller, skyldes det, at forældrene og børnene selv har læst ekstra op.
- Forældrenes civilstatus og uddannelsesniveau har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig fagligt på trods af højt fravær og ingen ekstraundervisning.
