Fake eller fakta: Kampen om sandheden på de sociale medier

Glem alt om olie og guld. Vi lever i en tid, hvor det mest værdifulde aktiv er folks opmærksomhed. Det forklarer Vincent Hendricks, som forsker i informationsbobler på sociale medier.

Opmærksomhed er værdifuldt, fordi det både er indgangen til vores bevidsthed og samtidig en knap ressource. Der er kun 24 timer i døgnet, så det er et nulsumsspil, for hvis du bruger opmærksomhed på én ting, så går du glip af noget andet. Derfor skal du ofte støje mere end de andre, hvis du vil høres, siger Vincent Hendricks, professor og leder af Center for Informations- og Boblestudier ved Københavns Universitet.

Informationsbobler er en slags overophedning, hvor der er et misforhold mellem, hvad informationen er værd og hvad folk får hidset hinanden op til at tro, at det er værd – ligesom man kender det fra bobler på bolig- og aktiemarkedet. Ifølge Vincent Hendricks er de sociale medier et gunstigt miljø for informationsboblerne, fordi alle kan komme til orde med deres budskaber – uanset om de er sande eller falske:

Aldrig har så mange ment så meget om noget, de ikke har forstand på. Det gælder virkelig om at bevare fornuften i en tid, hvor det ufornuftige har frit slag.

Farlige sundhedsråd

Det er især en udfordring i sundhedsdebatterne, hvor der hurtigt kan florere halve sandheder og misinformation om, hvad der er sygt eller sundt. Og det kan have alvorlige konsekvenser for befolkningens helbred, mener Ida Donkin, læge og ph.d., som for en stund har skiftet hospitalsarbejdet ud til fordel for titler som forfatter, debattør og kommende sundhedsredaktør på en ny kanal SundhedsTV.

Hendes mission er at gøre det nemmere for borgere og patienter at navigere i det, hun kalder sundhedsjunglen. Det kræver blandt andet, at lægerne bliver bedre til at formidle sundhedsstof i øjenhøjde, og at de er aktivt til stede med faktabaserede budskaber på de sociale medier, så sundhedsmyterne kan aflives.

Udfordringen er, at fakta ikke er super interessant. Det er sjældent, man ser noget faktuelt og tænker ”det her må jeg dele med mine venner”. Man læser det, bliver oplyst, og så er man ellers videre. Derfor er det svært at trænge igennem den store mængde af misinformation, siger Ida Donkin, sundhedsformidler hos Læger Formidler.

► Læs også: Facebook-ekspert om anonyme opslag: Patientforeninger bør forberede sig

Algoritmen favoriserer ikke fakta

En af årsagerne til, at det er svært at trænge igennem misinformationen er ifølge Vincent Hendricks, at informationsmarkedet er ureguleret. Det gør kampen om sandheden ulige:

Den dårlige information bliver ikke automatisk sorteret fra. Tværtimod har dem med kontroversielle og falske sundhedsbuskaber algoritmen med sig, fordi de bedre kan spille på de negative aktivitetsmobiliserende følelser som frygt, angst og forargelse, som får folk til at reagere. Især på sundhedsområdet kan man spille på frygt, fordi det handler om folks liv, siger Vincent Hendricks.

Selv de opslag, som i de flestes øjne åbenlyst indeholder falsk information, bliver spredt hurtigt, fordi det får folk til at reagere – for eksempel ved at de deler det, fordi det er så langt ude, at det er sjovt.

Ifølge Vincent Hendricks er det svært at prikke hul på de negative bobler af fake news og misinformation, fordi dem med sandheden er en såkaldt ”reguleret handler”, der spiller efter visse regler:

Myndigheder og patientforeninger kan ikke bruge samme retorik til at sprede fakta, når der er lægeløfter og lovgivning, som skal overholdes. Der er grænser for, hvordan man kan formulere sig som en ansvarlig organisation, så det er en nær umulig opgave at få aflivet alle usandhederne, siger Vincent Hendricks og forklarer, at motiverne til at sprede misinformation kan være alt fra propagandistiske formål til at skabe øget trafik og dermed annoncekroner til en hjemmeside.

Patientforeningerne har vigtig rolle

Ifølge Ida Donkin skal man ikke vente på, at tech-giganterne løser problemet med spredning af misinformation ved at ændre algoritmen. Derfor mener hun, at også patientforeningerne har et stort ansvar, fordi de er tætte på specifikke patientgrupper i online communities, hvor mange brugere søger rådgivning til deres sygdom.

Foreningerne kan bedre nå de enkelte patienter på de sociale platforme. De har en anden stemme end myndigheder og læger, og kan derfor kommunikere mere nærværende og relaterbart, forklarer Ida Donkin.

Hun anerkender dog, at det er en stor opgave at holde styr på, hvilke sundhedsråd der er gode og dårlige – for eksempel inden for alternativ behandling, som mange patienter tyer til i håbet om helbredelse. Især hos de mindre patientforeninger, som ikke har ansat kliniske specialister inden for deres sygdomsområde, kan opgaven være svær.

Det er svært at navigere i det her og forstå alle nuancerne i en forskningsartikel – selv for en forsker som mig, siger Ida Donkin og fortsætter: Og når man så har helt styr på det faglige indhold, så kræver det enorme ressourcer at lave god og fængende sundhedsfaglig formidling af høj kvalitet, som folk har lyst til at dele.

Skab positive bobler – sammen

Ida Donkin opfordrer derfor til, at man indgår samarbejder på tværs af foreninger, myndigheder og virksomheder, så man er flere, der deles om udgiften. Det vil samtidig minimere støjen af information til gavn for patienterne.

Der er så mange, som gerne vil lave fagligt funderet information, og man putter sig måske lidt om sig selv, fordi man gerne vil styre budskabet. Men samarbejde giver bedre mening – også i forhold til at man så er flere, der hjælper med at sprede ét vigtigt budskab, siger Ida Donkin.

Vincent Hendricks mener også, at patientforeninger skal udvælge de vigtigste dagsordner og satse på dem med veludførte kampagner eller influencers, som har det rette publikum, hvis de skal trænge igennem.

Og så kan foreningerne med fordel tænke i, hvordan de sammen kan skabe gode informationsbobler på de sociale medier. For eksempel ved at bruge positive aktivitetsmobiliserende følelser som håb og humor.

Det er selvfølgelig en svær balance, og man skal træde varsomt med humor på et område, der handler om diagnoser og folks liv. Men det er set før, så det kan lade sig gøre, siger Vincent Hendricks med henvisning til en humoristisk kampagnevideo fra Sikkerhedsstyrelsen om fyrværkeriulykker og øjenskader, som gik viralt, selvom budskabet var alvorligt.

► Læs også: Nudging: Sunde skub og lette valg