God behandling i fremtiden kræver investering nu
Det kræver en investering på to procent om året, hvis vi skal leve op til ambitionen om at have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Danske Patienter råber sammen med række organisationer politikerne op.
Danske Patienter, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen kommer i dag med et fælles bud på, hvor mange ressourcer sundhedsvæsenet skal tilføres de kommende år, hvis patienter i fremtiden skal tilbydes den bedste behandling og pleje.
Hvis vi i fremtiden vil sikre kvalitet i sundhedsvæsenet, så er det tvingende nødvendigt at tilføre de tilstrækkelige ressourcer. En fremadrettet investering i sundhedsvæsenet er en investering i borgernes livskvalitet og derfor en vigtig prioritet for samfundet generelt, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
De sidste 10 år er udgifterne til sundhed kun steget med én procent årligt. Det vil dog kræve et løft til to procent årligt frem mod 2025, hvis vi skal følge det stigende antal patienter, udgifter til nye og mere effektive behandlinger og politiske krav om kvalitetsløft.
► Læs Berlingskes nyhed om indspillet her (kræver login).
Allerede i dag ser vi konsekvenser af et underfinansieret sundhedsvæsen med eksempelvis overbelagte medicinske afdelinger og en udsultet psykiatri, siger Morten Freil.
Nye behandlingsformer kræver investeringer
Frem mod 2025 vil antallet af danskere over 75 år stige med 36 procent. Det vil presse sundhedsvæsenet markant og øge antallet af indlæggelser. Det skaber et behov for nye behandlingsformer, hvor flere opgaver flyttes fra hospitalerne ud til kommuner og almen praksis.
Patienter skal behandles tættere på eget hjem i fremtiden. Det kræver et kompetence- og kvalitetsløft ude i kommunerne – og det skal vi afsætte ressourcer til, siger Morten Freil.
Nye teknologiske og sundhedsfaglige fremskidt vil i fremtiden betyde, at nogle patienter vil få nye og mere effektive behandlinger og andre patienter vil kunne få helt nye behandlinger. Men selv om nogle teknologiske fremskidt giver besparelser, så er den samlede effekt, at udgifterne stiger.
Vi bruger færre penge end vores naboer
Danmark er langt fra at være det land, som bruger flest ressourcer på sundhed. Ud af 22 OECD-lande ligger Danmark ikke en gang i top 10, når man sammenligner sundhedsudgifternes andel af BNP. Hvis vi kigger på vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge, så bruger de mellem seks og 23 procent mere per indbygger.
Hvis vi ikke begynder at investere på samme måde som vores nabolande, så risikerer vi, at der en skævvridning af vores sundhedsvæsen. Det vil komme til at ramme nogle af samfundets svageste – eksempelvis personer med multisygdom, psykiske lidelser og ældre medicinske patienter, siger Morten Freil.
Konsekvensen er nemlig, at det offentlige sundhedssystem ikke længere vil kunne tilbyde den nyeste og bedste behandling til danskerne. Det vil sandsynligvis få ressourcestærke patienter til at søge mod private tilbud og dermed øge uligheden i sundhed.
Det må være en politisk opgave at sikre, at det danske sundhedsvæsen er konkurrencedygtigt i fremtiden, siger Morten Freil.
Kontakt
Downloade indspillet
Du kan downloade indspillet her.
Læs også: Fem principper skal sikre et effektivt sundhedsvæsen
Danske Patienter, Lægeforeningen og Danske Regioner præsenterer fem principper for effektiv styring af et sammenhængende sundhedsvæsen.
Find indspillet her.
