Kunstig intelligens vil skabe bedre behandling i fremtiden
Kombinationen af big data og kunstig intelligens vil gøre det muligt at skabe løsninger, der blandt andet vil give bedre forebyggelse, diagnostik og medicinering.
Mange af os bruger allerede kunstig intelligens i hverdagen. Når vi laver en Google-søgning eller stiller digitale personlige assistenter, som SIRI eller Alexa, et spørgsmål. Men hvad kommer kunstig intelligens til at betyde for patienterne?
En af landets førende eksperter på området er Anders Kofod-Petersen. Han er vicedirektør på Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens.
Mennesker kan overskue omkring syv ting ad gangen. Det problem har vores computersystemer ikke. Systemerne kan kombinere medicinsk viden og data fra alle tilgængelige journaler på samme tid. Det vil give en lang bedre diagnostik og behandling, end den vi kender i dag, siger han.
Hos Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at kunstig intelligens kan være den teknologiske landvinding, der fremtidssikrer sundhedsvæsenet:
Kunstig intelligens kan løse nogle af de store udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for med flere ældre, multisygdom og ressourcemangel.
Frigørelse af ressourcer sker eksempelvis, når kunstig intelligens hjælper til en mere effektiv behandling, så patienten hurtigere bliver rask, eller anvendes til at opspore tidlige signaler på forværring af patientens helbred, der kan føre til genindlæggelse.
Bedre rammer for kunstig intelligens
Kunstig intelligens bliver allerede anvendt flere steder i sundhedsvæsenet, og det er ifølge Anders Kofod-Petersen vigtigt, at vi ikke bremser udviklingen:
Kunstig intelligens skal ses som en værktøjskasse, der rummer et kæmpe potentiale, og kan anvendes på en lang række områder. Det afgørende er, at vi får skabt de nødvendige forudsætninger for at bruge teknologien i både forskning og behandling.
I Danmark har der længe været en diskussion om beskyttelse af sundhedsdata. Diskussionen handler om, hvordan man beskytter folks data på en sikker måde, uden det går ud over mulighederne for at anvende den i behandling og diagnostik. Anders Kofod-Petersen mener, at vi er nødt til at vende det etiske spørgsmål på hovedet.
Hvis vi fortæller patienter, at vi har valgt ikke at give dem den bedst mulige behandling, fordi vi ikke må bruge deres data, så tror jeg, at de ville reagere anderledes. Vi har allerede de nødvendige virkemidler til at anvende data og samtidig beskytte privatlivets fred, siger han.
Personlig medicin og bedre diagnosticering
Personlig medicin er et af de områder, som vil revolutionere fremtidens behandling i sundhedsvæsenet. Her vil lægerne med de nye muligheder få en unik mulighed for at skræddersy behandlingen til den enkelte patient ved eksempelvis at se på genetik og sammenligne på tværs af store datasæt af journaler.
Vi kommer til at gå fra at medicinere en sygdom til at medicinere dig som individ, forklarer Anders Kofod-Petersen.
Personlig medicin kan eksempelvis betyde, at patienten kan få færre doser af stråler mod kræft, end hvad standardbehandlingen foreskriver.
Kunstig intelligens vil også radikalt ændre mulighederne for diagnosticering. Lægerne vil kunne stille diagnoser langt hurtigere og mere præcist, end vi kan i dag. Men allerede nu bruges nye teknologier aktivt i sundhedsvæsenet.
Nye roller for sundhedspersonalet
Region Hovedstaden er et af de steder, hvor man arbejder strategisk med udvikling og implementering af kunstig intelligens og tilpasning af teknologi til det danske sundhedsvæsen.
Her tester og udvikler de eksempelvis kunstig intelligens til billedgenkendelse ved mammografiscreening for brystkræft, hvor teknologien understøtter lægen i at vurdere, om der er en knude i brystet.
Regionen er overbeviste om, at kunstig intelligens vil betyde bedre behandling for patienterne i fremtiden.
I fremtiden bliver lægen endnu bedre til at diagnosticere og målrette behandlingen, da lægen med hjælp fra de beslutningsunderstøttende værktøjer baseret på kunstig intelligens er i stand til at træffe bedre og mere præcise beslutninger til gavn for den enkelte patient, siger projektleder Charlotte Trap-Kinberg fra Region Hovedstaden.
Sundhedspersonalet rolle kommer dog til at ændre sig, og der vil opstå nye krav til arbejdsmetoder, etiske dilemmaer og ikke mindst dialogen med patienterne.
Det handler om, at patienterne skal føle sig trygge, og lægerne skal være i stand til at forklare årsagssammenhænge, som kan være svære for patienterne at forstå, da algoritmerne bag kunstig intelligens kan være meget komplekse. Der er mange aspekter, der skal tænkes ind, når man indfører ny teknologi. Derfor arbejder vi med at understøtte den digitale kompetenceudvikling af sundhedspersonalet, forklarer Charlotte Trap-Kinberg.
Morten Freil fra Danske Patienter er enig i, at kompetenceudvikling er vigtig. Han mener, at der er en stor udfordring for det traditionelt tænkende sundhedsvæsen, som man er nødt til at tage fat på – også på sundhedsuddannelserne.
Vi skal sikre, at man allerede i uddannelsesforløbene forbereder de sundhedsprofessionelle på de nye teknologiske muligheder. Udviklingen kræver, at man tænker forholdet og samarbejdet mellem patient og læge på en helt ny måde, siger Morten Freil.
Han understreger, at lægerne får nye roller i forhold til patienterne, der måske ikke kommer ind på hospitalet så ofte som tidligere. Og så skal lægerne samarbejde med nye faggrupper som eksempelvis statistikere og kliniske akademikere.
Hvad er kunstig intelligens?
Kunstig intelligens referer til en maskine/computer, der kan nogle af de ting, som vi normalt forbinder til en hjerne.
Det handler om at træne computere til at finde sammenhænge og mønstre i enorme datasæt (big data).
Læs også:
► Personlig medicin rummer stort potentiale for patienter
► Teknologi i sundhedsvæsenet skal tænkes strategisk
Sundhedsdata
Retningslinjer for brug af patientdata skal sikre grundlaget for behandling af højeste kvalitet og tryghed i befolkningen.
Nøgleordene er sikkerhed og gennemsigtighed.
Læs Danske Patienters holdning her.
Brugerinddragelse kan løse nogle af sundhedsvæsenets udfordringer
Flere ældre med kroniske sygdomme og et økonomisk presset sundhedsvæsen er ikke nogen god kombination. Men måske er brugerinddragelse en del af løsningen?
Erfaringer fra både ind- og udland viser, at man ved at inddrage patienterne og de pårørende kan sikre bedre brug af ressourcer – for eksempel fordi patienterne kan behandle sig selv derhjemme, eller fordi unødige kontroller og behandlinger undgåes.
Telemedicin og digitalisering
Digitale løsninger giver mulighed for at inddrage patienterne på en ny måde. Det vigtige er her, at de nye digitale løsninger tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Danske Patienter har lavet en politik på området.
