Patienter i mistrivsel er overladt til sig selv
Alt for mange mennesker med kronisk sygdom får ikke tilstrækkelig hjælp til at håndtere problemer med dårlig mental sundhed, viser ny undersøgelse. Danske Patienter opfordrer til større fokus på trivsel i sundhedsvæsenet.
En faldulykke, et multitraume og over 50 operationer. Susanne Ryding beskriver sig selv som ”stamgæst” i sundhedsvæsenet gennem snart 20 år, men trods hendes hyppige og brede kontaktflade med mange forskellige behandlere, er hendes generelle trivsel aldrig noget, der bliver spurgt ind til.
Når man kommer med skulderen, så er det kun dén, lægen tænker på, og på smerteklinikken er det kun smerterne, det handler om. Kun ét problem ad gangen. Ingen spørger ind til, hvordan jeg klarer dagligdagen på trods af at jeg er enlig forsørger og lever en forpint tilværelse med mange smerter. Man skal selv bringe det på banen, og det er svært, når man er ked af det, siger Susanne Ryding.
Susanne Ryding er desværre ikke alene. Knap hver anden patient svarer i en ny undersøgelse, som Danske Patienter har lavet, at de aldrig eller sjældent bliver spurgt ind til, hvordan de har det, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Og når man ikke bliver spurgt, så er det svært at få tilbudt den nødvendige hjælp.
Gratis webinar: Hvad ved vi om patienters mentale sundhed?
Hjælpen er ikke god nok
Hele 68 procent i undersøgelsen svarer, at de ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere dårlig trivsel. Det er ikke godt nok, mener Danske Patienters formand, Klaus Lunding:
Det er rigtig mange mennesker, som ikke får den hjælp, de har brug for. Vi skal ikke kun kigge på patienternes overlevelse og genindlæggelser, når vi vurderer kvaliteten af sundhedsvæsenet. Patienternes livskvalitet er en lige så vigtig parameter, og her må man bare sige, at der er plads til forbedring.
I forlængelse af undersøgelsen har Danske Patienter lavet fem konkrete anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med patienternes trivsel i sundhedsvæsenet. En af anbefalingerne handler om, at der skal være et bedre overblik over patientens muligheder for hjælp, så læger og sygeplejersker kan henvise patienten videre til det rette sted.
Netop dét overblik kan gøre en stor forskel for patienterne, mener Hasse Tønning, der selv savnede informationer om både sine rettigheder og muligheder for hjælp, da han fik konstateret kræft.
Jeg skulle selv opdage, at jeg havde krav på rehabilitering, jeg skulle selv finde ud af, at der fandtes en patientforening med rådgivning, og jeg skulle selv række ud og spørge efter psykologhjælp. Den slags information burde komme automatisk, så man ikke selv skal stå med ansvaret, siger Hasse Tønning, som nu deler ud af sine egne erfaringer til patientnetværk for andre kræftramte.
Nemmere adgang til hjælp
Danske Patienter foreslår også, at patienter skal have lettere adgang til psykologhjælp, og at fagpersoner med psykosociale kompetencer som for eksempel psykologer og socialrådgivere bliver knyttet tættere til behandlingsforløbene.
Lige nu foregår meget af det psykosociale arbejde sideløbende med patientens behandling, fuldstændig adskilt fra det øvrige forløb. Men hele 72 procent af patienterne oplever, at det går bedre med deres sygdom, når de har det godt mentalt – og derfor bør det være en kerneopgave for sundhedsvæsenet at få afdækket patientens trivsel og eventuelle behov for hjælp, siger Klaus Lunding.
For Susanne Ryding ville det have gjort en stor forskel, hvis hun kunne få hjælp til at håndtere både de psykiske følger af hendes ulykke og ikke mindst de økonomiske konsekvenser. Hun har været nødt til at få hjælp af en privat socialrådgiver for at få tilkendt førtidspension – efter et langstrakt forløb, der tog hårdt på hendes sparsomme kræfter.
Også Hasse Tønning mener, at det vil gøre en positiv forskel, hvis hjælp til trivsel er en integreret del af behandlingen.
Jeg synes ikke det giver mening, at systemet uden at blinke sender mig sprøjter for 15.000 kroner om måneden, mens jeg ikke kan få dækket udgifterne til den psykolog, som hjælper mig. Det burde være en selvfølge, at man også får hjælp til trivsel, siger Hasse Tønning.
Danske Patienters undersøgelse er baseret på et spørgeskema gennemført af Wilke blandt 1.012 patienter samt 11 kvalitative interviews.
Undersøgelsen viser blandt andet, at:
- To ud af tre har udfordringer med at trives
- 44 procent bliver aldrig eller sjældent spurgt ind til trivsel i mødet med sundhedsvæsenet
- Sundhedsvæsenets manglende interesse for patientens trivsel rammer dem med dårlig mental sundhed hårdest
- Hver tredje har haft så svære udfordringer, at de har haft brug for professionel hjælp
- Mange får hjælp – men med begrænset effekt. 68 procent har ikke fået tilstrækkelig hjælp.
- 72 procent kan mærke, at det går bedre med deres sygdom, når de trives og har det godt.
- Sundhedsvæsenet påvirker den mentale sundhed negativt
- Multisygdom og psykisk sygdom er særligt kritiske faktorer for den mentale sundhed
Download dokumenter
Fem anbefalinger fra Danske Patienter
- Gør samtaler om trivsel til en del af kerneopgaven.
Gør det til en fast del af praksis at spørge ind til patienters trivsel.
- Gør det nemmere at spørge ind til det svære.
Gør screening for og samtaler om (mis)trivsel til en del af alle sundhedsprofessionelles uddannelse.
- Skab et brugervenligt overblik over tilbud – til personale, patienter og pårørende.
Lav et let tilgængeligt og brugervenligt overblik over relevante tilbud, for eksempel i regi af sundhed.dk.
- Styrk adgangen til relevante tilbud.
Knyt personer med kompetencer på det psykosociale område og andre relevante tilbud (for eksempel socialrådgivere) tættere til den samlede behandling.
- Indret sundhedsvæsenet, så det ikke tærer på trivslen.
Lav en plan for implementering og monitorering af ”patientansvarlig læge” for de patienter, der primært behandles i hospitalsregi, og for forløbskoordinatorer for de patienter, der har mere komplekse og spredte forløb.
