Forebyggelse: Hvem har ansvaret?
Det er et samfundsansvar at få danskerne til at leve sundere. Der er brug for særlige eksperter i adfærd til at løse opgaven, og politikerne skal turde regulere mere, mener to sundhedsdebattører.
Kolera, skørbug og polio. Det står næppe øverst på bekymringslisten hos danskerne – især ikke hos de yngre generationer, som aldrig har oplevet konsekvenserne af den slags sygdomme. Adgangen til rent drikkevand og vacciner har nemlig løst nogle af de største sundhedsmæssige udfordringer i historien.
Men hvor problemet førhen var adgang til sundhedstilbud, så står slaget nu med at få knækket koden til befolkningens adfærd. Det mener to sundhedsdebattører, som Danske Patienter har interviewet.
Nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt sundhedstilbud er tilgængelige. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi vil tage imod tilbuddene eller ej – for det er ikke en selvfølge i dag. Det er et interessant skifte, som har været undervejs længe, men som er blevet forstærket af adgangen til information – og misinformation – på de sociale medier, siger projektchef Sidsel Vinge fra VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Selvom skiftet har ulmet i noget tid, har det ikke ændret samfundets tilgang til løsning af sundhedsopgaverne. Ifølge Sidsel Vinge anser vi stadig det sundhedsfaglige personale som dem, der skal give os bedre sundhed i bred forstand – men det er det ikke alene. Der skal helt andre kræfter i spil, hvis man skal ændre danskernes adfærd til det bedre.
Det er ikke kun Sundhedsministeriet, vi skal rette blikket mod, hvis vi skal blive bedre til at forebygge. Det er i høj grad også Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Den største udfordring er på mange måder at få integreret sundhed i opgaveløsningen dér, hvor kerneopgaven er en anden, siger Sidsel Vinge og uddyber: Mange vil gerne stoppe med at ryge, men der er tomt til kommunernes rygestopkurser. Til gengæld er der masser af rygere i jobcentret. Jobkonsulenten ved udmærket, hvem der har dårlig sundhedsadfærd, men han anser det ikke som sin opgave at gøre noget ved det. ”Det er en opgave for sundhedsvæsenet,” tænker han. Vi tænker slet ikke på tværs.
Adfærdsvidenskaben skal tænkes ind i sundhedsvæsenet
Netop borgernes adfærd skal vi tænke langt mere i, hvis vi skal have borgerne til at benytte de sundhedstilbud, der er, mener Sidsel Vinge:
Det er ikke, fordi der mangler viden om adfærd, og om hvordan man ændrer den. Men vi tænker ikke adfærdsvidenskaberne ind i sundhedsvæsenet, og det tror jeg er nøglen.
Det er forfatter og foredragsholder Morten Elsøe enig i. Med en uddannelse inden for molekylær ernæring og fødevareteknologi er han aktiv i sundhedsdebatter på de sociale medier og i tv, hvor hans mission er at få videnskaben ind i sundhedsdebatten – ikke mindst adfærdsvidenskaben i forhold til overvægt, som er et af de største helbredsmæssige problemer i verden.
Selvom der er evidens for, at overvægt ikke skyldes ugidelighed hos patienten, så er præmissen for debatten ofte, at det er folks egen adfærd – og dermed deres egen skyld – hvis de vejer for meget. Men det er helt forkert, mener Morten Elsøe.
Vi har ikke en fri vilje, som så mange påstår. Det er en ubehagelig tanke, og derfor er det meget nemmere at tilskrive folks sundhedsproblemer deres egen uduelighed. Overalt, hvor vi bevæger os, bliver vi manipuleret til at træffe usunde valg, og vores gener og opvækst forudser, hvordan vi reagerer på det, siger Morten Elsøe og fortsætter:
Viden og vilje er ikke nok. Patienterne ved godt, at rygning er usundt, og at fast food skal begrænses, men alligevel er det svært for rigtig mange at ændre deres livsstil. Det kræver specifik handlekompetence, hvis man skal ændre sin adfærd.
Ifølge Morten Elsøe kan man ikke forvente, at en læge på de 15 minutter, en konsultation typisk varer, kan hjælpe patienten til at ændre adfærd og omlægge livsstil.
Det kræver længere tid, men også andre kompetencer end dem, som en klassisk læge har i dag. Der er behov for eksperter i adfærdsændringer i den direkte dialog med patienten, siger Morten Elsøe.
Nødvendigt med politisk regulering
Også på det overordnede niveau, hvor vi som samfund skal løse de store udfordringer med danskernes sundhed, skal adfærdseksperterne fylde mere, hvis det står til Morten Elsøe. Men det er også nødvendigt, at der er politisk vilje til at regulere for eksempel fødevareindustrien, så der ikke er så mange usunde alternativer at vælge mellem.
Hvis vi virkeligt skal rykke noget, så kræver det et samarbejde mellem det kliniske personale, adfærdseksperter og selvfølgelig politikerne, som skal regulere mere. Det er en svær balance mellem at lade staten spille en stor rolle, uden at det bliver formynderisk – men det kan lade sig gøre, siger Morten Elsøe.
Også Sidsel Vinge mener, at politisk regulering på sundhedsområdet er nødvendig – og i øvrigt slet ikke et nyt kneb, når det handler om at ændre befolkningens adfærd på andre områder. På trafikområdet har man for eksempel indført bøder for ikke at have sele på, for at tale i håndholdt mobiltelefon eller for at køre med for høj promille.
Det har virket glimrende – og forebygget masser af trafikdrab. Der er accept af, at vores adfærd i trafikken bør begrænses af regler, og der bliver brugt massiv nudging i form af for eksempel bump, chikaner og skilte, der presser os til en mere hensigtsmæssig adfærd i trafikken.
Selvom målet på trafikområdet og sundhedsområdet er at redde liv, så er det af en eller anden grund sværere at forestille sig, at den slags regulering vil blive accepteret på sundhedsområdet. Her har vi kvindelige sygeplejersker, der tager en pædagogisk samtale med borgerne – ikke en mand i uniform, der regulerer adfærden med bøde, eller en chikane, der gør det næsten umuligt at overskride fartgrænsen. Det er da lidt tankevækkende, at vi går så forskelligt til adfærdsregulering på to områder, som begge ultimativt set handler om vores liv og førlighed, slutter Sidsel Vinge.
Morten Elsøe
Morten Elsøe er cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi.
Han er forfatter, foredragsholder og aktiv sundhedsdebattør – både i pressen og på de sociale medier.
Han er især engageret i debatter om ernæring, vægttab og sundhed, med særligt fokus på madfrygt og punktering af madmyter.
Læs mere om Morten Elsøes arbejde her.
Sidsel Vinge
Sidsel Vinge er cand.merc. i strategi, organisation og ledelse og har en ph.d. fra CBS med fokus på lægelig arbejdsorganisering på hospitaler.
Hun arbejder som projektchef i VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Hun er særligt optaget af organisering, evaluering og ledelse i det kommunale sundhedsvæsen, akutområdet på tværs af sektorer, det somatiske hospitalsområde og almen praksis.
Læs mere om Sidsel Vinges arbejde her.
Er det samfundets eller den enkeltes ansvar, at man lever sundt?
Den 14. februar 2019 var Morten Elsøe gæst i Debatten på DR2.
Emnet var rygning og overvægt – og hvorvidt det skal være op til den enkelte selv at bestemme over egne valg eller om det er statens ansvar at begrænse dårlig sundhedsadfærd.
Kronik: Adfærd er nøglen
Den 25. april 2019 bragte Dagens Medicin en kronik af Sidsel Vinge, hvor hun argumenterer for, at viden om menneskers adfærd er nøglen, hvis vi skal løse de store sundhedsmæssige udfordringer i samfundet.
