Webinar: Hvem er de pårørende i Danmark?

Hvordan oplever vi at være pårørende til en nærtstående, og hvilke opgaver og følelser knytter sig til rollen? Se eller gense webinaret, hvor de første resultater fra den nationale undersøgelse 'Hvem er de pårørende i Danmark?' bliver præsenteret.

Danske Patienter lancerede den 23. april 2024 de kvalitative resultater fra den nationale pårørendeundersøgelse, som er lavet i samarbejde med VIVE og TrygFonden.

Den kvalitative del af undersøgelsen består af 54 interviews med pårørende fra hele landet og på tværs af sygdomsgrupper. I efteråret vil undersøgelsen tage fat på den kvantitative del, der bygger på besvarelser af et spørgeskema, der sendes ud til 100.000 repræsentativt udvalgte i hele Danmark.

På webinaret præsenterer VIVE resultaterne fra undersøgelsen. Til at reflektere over undersøgelsens resultater havde vi besøg af tre gæster, der diskuterede pårørendes rolle i vores velfærdssamfund, samt hvilke menneskelige og eksistentielle dimensioner, der spiller ind, når en nærtstående bliver syg og livsvilkårene ændrer sig.

  • Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen
  • Lotte Mørk, præst på Rigshospitalet
  • Maria Bloksgaard, pårørende til datter med autisme, anoreksi og angst 
Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Kontakt

Kamilla Rapin

Kamille Rapin

Projekt- og analysekonsulent
92 15 14 05

Download dokumenter