Åbenhed i Medicinråd er altafgørende

De metoder, som det nye Medicinråd fra 1. januar skal vurdere og godkende medicin til brug på hospitalerne ud fra, har netop været i høring.

Rådets arbejde kan få store konsekvenser for patienterne, og derfor har Danske Patienter fulgt nøje med i, hvordan rammerne for rådets arbejde bliver, siden man i foråret 2016 besluttede at nedsætte et Medicinråd, der skal erstatte organerne KRIS og RADS.

Vigtigt med gennemsigtighed

Flere elementer omkring Medicinrådet er positive ifølge Danske Patienter – især at man har sikret patientrepræsentation i rådet og fagudvalg. Men i forhold til metoderne, som altså netop har været i høring, er der plads til væsentlige forbedringer. For eksempel mener Danske Patienter, at det er et problem, hvis der ikke er fuldkommen åbenhed omkring rådets vurderinger.

Medicinrådet vil få stor betydning for patienternes adgang til medicin. Derfor skal vi inden have det stående krystalklart, hvordan rådet skal arbejde. Det skal være helt gennemsigtigt, hvordan rådet når frem til at anbefale brugen af et bestemt medikament, siger Morten Freil til Altinget.dk.

I høringssvaret skriver Danske Patienter blandt andet, at det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er redegjort for, hvad der er det endelige kriterium for, om Medicinrådet anbefaler en ny standardbehandling eller ej.

Åbenhed om stemmefordeling

Danske Patienter mener også, at der skal være åbenhed omkring beslutningsproceduren – og hvem der har stemt for og imod et medikament. Der er lagt op til, at rådet skal foretage anbefalinger, hvor alle medlemmer er enige, men ved uenighed bliver sagen afgjort ved afstemning med simpelt flertal. 

Ved afstemninger skal det være helt åbent, hvem der stemmer hvad. Hvis et flertal af rådet bliver enige om at afvise et medikament mod vores vurdering, så er det vigtigt, at det er tydeligt for offentligheden. Ellers vil Danske Patienter jo blåstemple rådets beslutning, uden at vi er enige, siger Morten Freil til Altinget.dk.

Danske Patienters to repræsentanter bliver ifølge Danske Regioners nuværende plan de eneste stemmeberettigede medlemmer af rådet, der ikke er udpeget eller ansat i regionernes del af sundhedsvæsenet.

Danske Patienter oplever et formandskab i Medicinrådet, der viser stor vilje til at lytte og skabe konsensus i rådet, og forventer derfor også, at kritikken vil blive imødekommet.

Hvis ikke, så er det da klart, at Danske Patienters beslutningsorgan, Forretningsudvalget, skal tage stilling til, om vi står bedre ved at sige nej tak til at være fuldgyldige medlemmer af rådet og i stedet blive observatører som nu også Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har ønsket, siger Morten Freil til Altinget.dk.

Husk lægernes frie ordinationsret

Danske Patienter mener desuden, at det er afgørende, at Medicinrådets anbefalinger ikke kommer til at betyde, at regionerne afskærer hospitalslæger fra at bruge medikamenter, som er blevet afvist som standardbehandlinger. Det er et problem, som man allerede ser i dag i det nuværende råd for koordinering af dyr sygehusmedicin, KRIS.

Vi har desværre set regioner, der fjerner de medikamenter fra sygehusenes medicinbeholdning, som KRIS ikke har udpeget som standardbehandlinger. Dermed har man undergravet lægernes frie ordinationsret. Det er helt afgørende for os, at den praksis bliver stoppet med Medicinrådet, siger Morten Freil til Altinget.dk.

Danske Patienter opfordrer i denne forbindelse til, at man i rådet løbende forholder sig til statistikker over medicinforbruget, så det kan sikres, at rådets anbefalinger reelt har indflydelse på praksis, og at medicin, der ikke godkendes til standardbehandling, hverken anvendes for meget, for lidt, eller at der er geografiske skævheder i forbruget.

Læs hele høringssvaret her.