Diagnosen parkinson fylder 200 år

Webinar
25. april 2017 kl. 15.00 - 20.00
none

Hvad ved vi om diagnosen parkinson, og hvad vil hjerneforskningen sætte fokus på i de kommende år? Det er udgangspunktet for dette arrangement.

I 2017 kan verden markere, at det er 200 år siden, at James Parkinson udgav det senere så berømte essay An essay on the shaking palsy, der handler om ’rystelammelsen’.

Baseret på seks personer, som James Parkinson havde observeret i nabolaget, nedfældede han her den første beskrivelse af parkinsonpatienters karakteristiske hurtige gang og tydelige rysten. Siden har verden ændret sig.


Den 25. april samler Parkinsonforeningen derfor en række af de dygtigste danske parkinsonforskere, som hver giver deres blik på aktuelle forskningsfelter. Hvad ved vi nu, og hvad vil hjerneforskningen sætte fokus på i de kommende år? Mød op og bliv klogere i selskab med:


  • Lene Werdelin, formand for Parkinsonforeningens forskningsråd og tidligere ledende overlæge, Bispebjerg Hospital
  • Hartwig Roman Siebner, professor, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital
  • Karen Østergaard, professor og overlæge, Aarhus Universitetshospital
  • Per Borghammer, overlæge og lektor, Aarhus Universitetshospital
  • Annemette Løkkegaard, overlæge og lektor, Bispebjerg Hospital

Protektor grevinde Alexandra byder velkommen til arrangementet.


Arrangementet planlægges i samarbejde med foreningens forskningsråd. 

Tilmeldingen sker efter først til-mølle-princippet.

Information

Sted
Aarhus Universitet, Aulaen, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C.