Den vigtigste lovgivning for elever med sygdom

Folkeskolen skal være rummelig og for alle. Derfor har elever med kronisk sygdom en række rettigheder, som skal være med til at sikre, at de får en god skolegang. Læs de vigtigste regler her.

none
Dowload hele notatet

Vi har samlet information om lovgivningen i ét notat.

Du finder det her.

Hjælpemidler. Medicin. Sygeundervisning. Der er mange regler på skoleområdet, som er gode at kende, når man har en elev i klassen, der er ramt af sygdom.

Men det kan virke uoverskueligt og svært at sætte sig ind i paragrafferne – så det har vi gjort.

Her følger et udpluk af den mest centrale lovgivning:

Sygeundervisning

I Danmark har vi undervisningspligt, hvilket betyder, at et barn ikke må gå uden et reelt undervisningstilbud eller være derhjemme i en længere periode uden at modtage undervisning. Hvis barnet er sygt, og barnet af den grund ikke kan deltage i den almindelige undervisning, vil reglerne om sygeundervisning træde i kraft.

Det er skolens leder, der har ansvaret for at iværksætte denne undervisning. Senest tre uger (15 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen eller skulle have påbegyndt skolegang, er skolens leder forpligtiget til at kontakte elevens forældre med henblik på at vurdere behovet for sygeundervisning. Forpligtigelsen gælder også ved hyppigt kortvarigt fravær på grund af sygdom, når fraværet har en samlet varighed på tre uger.

Sygeundervisningens tilrettelæggelse afhænger af en individuel konkret vurdering fra elev til elev. For at skabe størst mulig tryghed for eleven skal sygeundervisning i hjemmet så vidt muligt varetages af en eller flere af elevens egne undervisere.

Skolens leder er desuden forpligtiget til at indhente oplysninger om, hvorvidt en elev, der opholder sig på et hospital, modtager undervisning. Er det ikke tilfældet, skal skolens leder underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor hospitalet ligger. 

Kilde: Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen § 1, § 2 stk. 2 og 3, § 4 stk. 3 og § 6. Folkeskolelovens § 23 stk. 1. 

Medicin i skoletiden

Nogle børn med kroniske sygdomme har behov for medicin i skoletiden. Denne opgave er skolen forpligtiget til at påtage sig ifølge princippet om den rummelige folkeskole. Princippet præciserer, at skolen skal tage hånd om alle eleverne – også dem med særlige behov. Det er skolens leder, der skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger i samarbejde med eleven og forældrene.

Kort fortalt kan lærerne dog generelt ikke pålægges at stå for medicineringen af et barn, da de ikke har en sundhedsfaglig baggrund, og derfor ikke er uddannet til at observere og behandle syge børn. Men de kan godt selv påtage sig opgaven efter aftale med forældrene. Der skal dog være tale om lægeordineret medicin, som lægen har vurderet, at ikke-sundhedsuddannede personer kan håndtere.

I de situationer, hvor læreren ikke vil stå for medicineringen, og barnet ikke selv kan klare opgaven, må enten den kommunale sundhedspleje, et sundhedsfagligt personale, der er tilknyttet skolen, eller en anden lærer varetage opgaven. Det er skolelederens pligt at iværksætte foranstaltninger, der sikrer barnets ret til hjælp med medicinering.

Kilde: Skrivelse om medicingivning til børn til personale i dagtilbud, skoler og skolefritidsordningen

Hjælpemidler

Skolens leder er forpligtiget til at stille de nødvendige undervisningsmidler gratis til rådighed, så alle skolens elever kan deltage på lige vilkår i undervisningen. Hjælpemidlerne gives for at sikre, at alle elever får optimalt udbytte af undervisningen og for at sikre, at eleven kan klare sin lektielæsning. Skolelederen kan inddrage PPR for at vurdere, hvorvidt barnet har brug for et hjælpemiddel.

Skolen er udelukkende forpligtet til at stille de hjælpemidler til rådighed, der knytter sig til undervisningen og de behov, der udspringer heraf – for eksempel hjælpemidler til lektielæsning i hjemmet. Det afgørende er derfor, om hjælpemidlet er nødvendigt for barnets tilknytning til skolen.

De hjælpemidler, skolen er forpligtiget til at stille til rådighed, er for eksempel særlige borde og stole, it-programmer, der tilgodeser elevens behov, eller særligt udstyr eleven skal bruge for at deltage i faget hjemkundskab.

Kilde: Folkeskolelovens § 19 stk. 1

Behov for særlig støtte

Hvis der er behov for støtte i mindre end ni timer ugentligt, bliver den ydet efter folkeskoleloven. Det kan for eksempel være supplerende undervisning eller personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

De særlige støttemuligheder gives til elever, som har været uden undervisning i længere tid, eller til elever som af anden grund har behov for støtte.

Lovgivningen kommer ikke nærmere ind på, hvad der ligger under de ovennævnte muligheder for hjælp, så det er op til den enkelte skole at fortolke. Det er desuden skolelederen, der beslutter indsatsen, og beslutningen kan ikke påklages til Klagenævnet for Specialundervisning.

Kilde: Folkeskolelovens § 3a, 1. og 2. Pkt. Folkeskolelovens § 5 stk. 5.

Eksamen 

Særlige prøvevilkår kan være af afgørende betydning for et barn med en kronisk sygdom, for at barnet kan deltage på lige vilkår med andre. De særlige vilkår skal derfor tilbydes, når det er nødvendigt for at ligestille en elev med de andre elever i eksamenssituationen.

Det er skolens leder, som skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder. Om en elev er omfattet af bestemmelsen, beror på en individuel, konkret vurdering af barnets forhold. I praksis er det typisk forældrene, der kontakter klasselæreren for en vurdering af barnets behov, hvorefter klasselæreren indstiller til skolelederen.

Det er skolens leder, der træffer afgørelse omkring særlige prøvevilkår. Det sker på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene.

Skolen tilrettelægger de særlige prøvevilkår specifikt for eleven. Det kan være i form af prøvens form og rammer, brug af hjælpemidler, tildeling af ekstra tid, fravigelse af krav om, at en prøve aflægges som gruppeprøve eller ved ændring af opgaven. Formålet med prøven skal dog fastholdes.

Kilde: Bekendtgørelse om folkeskolens prøver § 28, § 29 stk. 1 og 2.

Se mere om reglerne i galleriet her under:

Kontakt

Rikke Skovgaard. Foto: Tea Petersen

Rikke Skovgaard

Kommunikationschef
31 18 93 42

Flere regler

none

Skole for mig har samlet al lovgivning, som er relevant for skolebørn med kronisk sygdom, i et juridisk notat. Her kan du blandt andet læse om:

  • Idræt og lejrskole
  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Undervisningsmiljø
  • Skolens tilsynspligt

Du finder notatet her.

Simons skole gør noget ekstra

none

Én ting er, at man som skole overholder lovgivningen. Noget andet er at tænke ud af boksen og møde elevens særlige behov på en måde, som fungerer for alle parter.

Det har Simons skole gjort. De har stillet et toilet på lærerværelset til rådighed, som kun er Simons. På den måde kan han passe sin tarmsygdom i skoletiden uden problemer.

Læs hans historie her.

Læs mere om de enkelte diagnoser

Du kan få mere viden om de særlige udfordringer og behov, der knytter sig til en række diagnoser, her på hjemmesiden. Vi har samlet viden fra patientforeningerne i Danmark. 

Se oversigten her.