Politiske holdninger

Akutmodtagelserne skal samles på mere specialiserede enheder, ligesom det akutte beredskab skal styrkes, så patienter sikres hurtig og nem adgang til kvalificeret behandling ved livstruende tilstande.

Mens antallet af praktiserende læger er på retur, stiger både antal og kompleksiteten af de patienter, der skal behandles i almen praksis. Der er behov for politisk handling, som kan sikre kapaciteten og den høje kvalitet i almen praksis.

Efter flere år med forsøgsordningen med cannabis til medicinsk brug er det tydeligt, at den bør skal laves om, så flere patienter får adgang, og så der systematisk bliver opsamlet viden om effekterne.

Kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling til beboere på plejehjem må ikke variere fra kommune til kommune. Der bør indføres forpligtende, nationale faglige retningslinjer, der sikrer ensartet kvalitet.

Brugerinddragelse skal være en mere forpligtende og integreret del af sundhedsvæsenets praksis og udvikling. Både patienter og pårørende skal inddrages, og det skal ske på både organisatorisk og individuelt niveau.

Aktiv og effektiv forebyggelsesindsats er sund fornuft. Forebyggelse kan give danskerne flere leveår med god livskvalitet og mindre sygdom og aflaste et i forvejen presset behandlende sundhedsvæsen.

Usammenhængende patientforløb er en af de største udfordringer i sundhedsvæsenet. Manglende koordination øger risikoen for fejl og har konsekvenser for patienter og pårørendes trivsel. Koordination skal derfor være en kerneydelse og sikre bedre sammenhæng for patienter.

​Patienter med svært definerbare fysiske symptomer skal have en grundig og specialiseret somatisk udredning. Først når denne er gennemført uden resultat, kan man overveje funktionelle lidelser.

Alle patienter, der har et sundhedsfagligt vurderet genoptræningsbehov, skal tilbydes en genoptræningsplan og tilstrækkelig, rettidig genoptræning af høj faglig kvalitet.

Patienter skal have adgang til egne data og i højere grad indgå som informanter i journalerne. Der skal desuden åbnes for let dialog med sundhedsprofessionelle.

Danske Patienter arbejder for, at der bliver etableret et videnscenter for komplementær behandling, som skal sikre patienter og sundhedsprofessionelle adgang til pålidelig viden og rådgivning.

Kunstig intelligens har potentiale til at revolutionere diagnostik og behandling, men det åbner også porten til en ny virkelighed, som vi endnu ikke har begreb om. Patienter og pårørende bør tages med på råd i udviklingen og brugen af de nye teknologier og procedurer.

Værdi for patienterne skal være styrende for life science-udviklingen, og lighed skal være i fokus. Det kræver viden om patienternes behov og inddragelse af målgrupperne for life science.

Medicinske patienter skal sikres sammenhængende og værdige forløb gennem retten til en individuel forløbsplan og forpligtende standarder for kvalitet i praksis.

Det er positivt, at der er sat et loft over patienters udgifter til medicin, men tilskudsordningen trænger til justeringer. Det skal være nemmere at finde hoved og hale i de forskellige tilskud, og patienterne skal beskyttes mod pludselige prishop.

Patienter med dårlig trivsel kan have sværere ved at passe deres behandling og passe på sig selv. En tidlig og målrettet indsats kan forebygge mistrivsel og sygdomsforværring, og den kan forbedre helbred og livskvalitet hos både patienter og deres pårørende.

Patienter og pårørende skal inddrages i udviklingen af kvalitetsmålsindikatorer, så målene afspejler, hvad brugerne synes er vigtigt – og PRO-data skal være centralt i det nationale kvalitetsarbejde.

Patienter skal mødes af én samlet indsats fri for kassetænkning og kampe om ansvarsfordelingen mellem sundhedsvæsenets mange aktører. Det kræver et fleksibelt og velkoordineret system, hvor planlægning af forløb sker ud fra den enkeltes behov.

I dag har hverken patienter eller sundhedspersonale fuld adgang til patientens data på tværs af sektorer. Manglende deling af data øger risikoen for fejl og forringer patientens mulighed for inddragelse. Det er derfor nødvendigt med gennemsigtighed på tværs af sundhedsvæsenet.

Det er for svært at finde vej i patientklagesystemet i dag. Systemet skal tænkes om, så det tager udgangspunkt i patienters behov. Det kræver bedre overblik, vejledning, oplysning og dialog.

Alle patienter og pårørende, som kan have gavn af tilbud om patientuddannelse, skal have det tilbudt. Det gælder både for mennesker med fysiske og psykiske sygdomme.

Det danske sundhedsvæsen skal kunne tilbyde behandling på højeste internationale kvalitetsniveau, sikre fri og lige adgang samt udredning, behandling og rehabilitering inden for en acceptabel ventetid.

En kontinuerlig udvikling af den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet skal være et hovedindsatsområde for sundhedssektoren. Der skal mere fokus på patientens nytte.

Psykiatrien har alt for længe været underprioriteret økonomisk og ressourcemæssigt med alvorlige menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge. Det er afgørende, at regeringen fortsætter arbejdet med at implementere en samlet 10-årsplan for psykiatrien og sikrer økonomien, der skal til.

Når et menneske får en alvorlig sygdom eller bliver udsat for en ulykke, påvirker det ikke alene den enkelte, men også de pårørende, som kan være familien og det tætte netværk.

Alle patienter med et lægefagligt vurderet behov for rehabilitering skal have ret til en individuel rehabiliteringsplan. Nationale retningslinjer er nødvendige.

Lange udredningstider har store psykiske konsekvenser for patienterne, forværrer prognosen og belaster samfundsøkonomien, da de resulterer i sygemeldinger og andre afledte omkostninger.

Der er mangel på speciallæger, lange ventelister og en stor geografisk ulighed i adgangen. Derfor er der brug for politisk handling for at sikre bedre adgang til rettidig specialistbehandling af god kvalitet gennem en mere rationel anvendelse og spredning af praktiserende speciallæger.

Den tiltagende specialisering af sundhedsvæsenet er vigtig for at kunne levere den bedst mulige behandling, men den kræver et styrket fokus på sammenhængen i patientforløbet.

Sundhedsaftaler er et vigtigt redskab til at skabe bedre sammenhæng for patienter gennem deres behandlingsforløb – fra diagnosticering til endt rehabilitering.

Private sundhedsforsikringer kan udfordre fri og lige adgang til behandling. Der er derfor behov for en gennemgribende analyse, der kan klarlægge de langsigtede konsekvenser.

Danske Patienter arbejder for, at patienter og pårørende får bedre vilkår gennem et sygdomsforløb, hvor de ikke kan arbejde. Der er behov for en revision af flere områder i sygedagpengelovgivningen.

Digitale løsninger, herunder telemedicin, skal understøtte brugerinddragelse og højere faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet i det samlede sundhedsvæsen.

Det bør sikres, at alle har let og lige adgang til sundhedsydelser. Danske Patienter mener ikke, at befordring er et frynsegode for patienterne, men derimod en integreret del af behandlingen.

Lige adgang til behandling skal være en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. Det må aldrig være penge, adresse eller sygdomsbyrde, som afgør, hvilken kvalitet i behandling man har adgang til.

Vederlagsfri fysioterapi er lægeordineret behandling, som har afgørende betydning for patienters helbred og livskvalitet. Adgang til behandlingen må ikke være afhængig af en økonomisk ramme, og ordningen skal indrettes på en måde, som sikrer patienterne behandling af høj faglig kvalitet.