Sundhedsforsikringer
Private sundhedsforsikringer kan udfordre fri og lige adgang til behandling. Der er derfor behov for en gennemgribende analyse, der kan klarlægge de langsigtede konsekvenser.
Omkring 2,3 millioner danskere har i dag tegnet en sundhedsforsikring. Det er uklart, hvilke konsekvenser den udbredte brug af forsikringerne har for den fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, da forsikrede personer får hurtigere adgang til visse ydelser i sundhedsvæsenet, og vi har derfor brug for en analyse, der kan klarlægge de langsigtede konsekvenser.
Sundhedsforsikringer retter sig i dag primært mod folk i arbejde. Dermed afskæres mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, fra denne begunstigelse. Derudover er en meget væsentlig gruppe af kronisk syge oftest helt afskåret fra at tegne en forsikring – for eksempel personer med hjertelidelse, KOL, kræft med flere.
Der er set eksempler på, hvordan patienter uden sundhedsforsikring er blevet skubbet bagest i køen hos de privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler, fordi de ikke er lukrative nok. Danske Patienter kan på ingen måde acceptere, at patienter nedprioriteres ud fra indtjeningshensyn. Det må altid være en lægefaglig helhedsvurdering af patientens fysiske, psykiske og sociale situation, der ligger til grund for visitationen.
Forskel på patienter?
Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du blive undersøgt i løbet af få dage. Har du ingen forsikring, må du vente i flere uger eller måneder. Sådan lød det i en artikel, bragt i Berlingske den 11. januar 2011.
