Forholdet til den syge

Overvej jeres roller

Når alvorlig sygdom rammer i familien eller blandt vennerne, påvirker det ofte jeres relation til hinanden. Den syge kan få brug for hjælp eller støtte på en anden måde end tidligere, og i den forbindelse er det godt at overveje og tale om, hvordan I gerne vil fungere sammen i hverdagen. Det er blandt andet en god idé at tænke over, hvor grænsen for din hjælp skal gå i jeres forhold. Hvornår er du hjælper, og hvornår har du brug for at bare at være dig selv?

Det er også meget forskelligt fra person til person, hvor meget hjælp man ønsker fra de mennesker, der står en nært, når man er syg. Forholdet kan ændre sig, og det kan pludselig være vanskeligt at se på den syge uden at se en patient, og dét kan få konsekvenser for jeres forhold. 

Nogle fortrækker derfor hjælp udefra, mens andre finder det grænseoverskridende, men netop hjælp udefra kan være med til, at I kan bevare netop jeres forhold. 

Tal så åbent som muligt om, hvilke behov i hver især har i den nye situation og find ud af, hvordan I bedst klarer hverdagen. Vær opmærksom på, at jeres behov kan skifte undervejs i sygdomsforløbet. Nogle pårørende lægger mange kræfter i at klare det hele selv i begyndelsen, indtil de pludselig løber tør for energi – eller har behov for at være der for den de elsker på en anden måde.

Dine og mine opgaver

Det er vigtigt, at du som pårørende ikke bare tager over. Tal med hinanden om de forandringer, som er opstået hos jer, og hvilken betydning det har for jer. Er der noget, den sygdomsramte kan fortsætte med, hvis der bliver afsat mere tid? Hvornår kan den syge selv, og hvornår skal du træde til? Er der noget, I kunne slække på eller overlade til andre? Hvad er vigtigst for jer i det liv, I lever lige nu? Lad det være afgørende for jeres prioriteringer.

Livet er mere end sygdommen

Det kan være meget givende at få et afbræk fra hele tiden at være i rollen som pårørende, og i stedet lave noget rart, som giver dig overskud og ny energi. På samme måde kan det være befriende for den syge ikke altid at blive set som en patient. Husk, at livet også er andet end sygdom, og at I kan give hinanden fri til at ses som familie og venner – ikke som patient og pårørende.

For nogle kan det være en hjælp at afklare og forventningsafstemme, hvordan og hvor meget I hver især ønsker at tale om sygdommen. Man kan have brug for åbenhed, hvor man fortæller om sine bekymringer, men man kan også have brug for, at alt ikke handler om sygdom.

Prøv at holde fast i nogle af de interesser og aktiviteter, store som små, som du var glad for, før din nære blev ramt af sygdom. Det kan også være, at I kan fortsætte med nogle af de ting, I plejede at lave sammen – eventuelt ved at justere forventningerne eller formen en smule.

En del pårørende oplever at blive ramt af dårlig samvittighed, hvis de fortager sig ting, som den syge ikke kan være med til – eller prioriterer egne interesser i hverdagen. Det er forståeligt, for det kan være svært at lave noget, man synes er sjovt, når man ved, at den man holder af lever med begrænsninger. Men det er vigtigt at holde fast i de gode ting – særligt i en svær tid. Det giver dig et pusterum og bedre humør til at klare de svære stunder.