Sygdom påvirker søskendeforholdet

Når et barn i familien er sygt, har det behov for flere af forældrenes ressourcer. Hvis barnet har søskende, kan forældre have svært ved at fordele opmærksomhed og tid ligeligt mellem børnene. Ændrede rutiner, forskelsbehandling og bekymringer kan have konsekvenser for relationerne i familien og udfordre søskendeforholdet.

Den syge føler sig som en byrde

Et ligeværdigt forhold mellem søskende er vigtig for både det syge og raske barn, men syge børn oplever skyld, når den raske søster eller bror bliver overset, og føler, at de bebyrder familien med deres sygdom og de ekstra udfordringer, familien kæmper med på grund af sygdommen.

Når syge børn bekymrer sig om deres søskendes reaktioner på sygdommen, eller føler skyld over, at forældrene overser den raske, kan de finde på at nedtone deres egne behov og følelser. Det skriver Børnerådet i deres rapport om børn og unge med langvarig eller kronisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at forældre hjælper deres børn med at pleje forholdet, så deres syge barn ikke skjuler hverken fysiske og psykiske problemer for familien. Det kan hjælpe, at man åbent anerkender både den syge og den raskes oplevelser i forbindelse med sygdommen.

Hvis det syge barn prøver at skærme familien for sine behov og bekymringer, kan det være en stor hjælp at tale med en psykolog, som kan se situationen udefra, og hvis følelser og bekymringer barnet ikke behøver at tage hensyn til. Både syge børn og deres pårørende har mulighed for offentligt tilskud til psykologhjælp  eller at indgå i samtalegrupper, hvor der er plads til at tale frit om bekymringer med andre i lignende situationer. Det kan være sundt for hele familien, at man tager imod tilbud om hjælp, for når man støtter pårørende, yder man samtidig en indirekte støtte til den syge. Samtalegrupper findes ofte via kommunen, behandlingsstedet eller patientforeninger.

Den raske tager ansvar eller bliver jaloux

Når søskendeforholdet er udfordret af sygdom, er det ikke kun svært for den syge. Raske søskende fortæller, at de bekymrer sig på vegne af deres syge bror eller søster og frygter konsekvenser af sygdommen. Nogle gange påtager både ældre og yngre søskende sig derfor en omsorgsrolle over for den syge, og selvom det er positivt, at de hjælper hinanden, kan forældre nemt komme til at pådrage det raske barn ekstra eller ikke-alderssvarende ansvar.

Forældre kan også komme til at forskelsbehandle mere end nødvendigt, og det kan skabe konflikter, fordi den raske bliver jaloux og føler sig uretfærdigt behandlet. Det har blandt andre Diabetesforeningen sat fokus på.

Børn, Unge og Sorg har også lavet nogle gode råd til forældrene om at håndtere en rask søskende. Dem kan du læse her. 

Voksne kan inddrage søskende

I søskendeforhold, hvor den ene er syg, har børn brug for hjælp fra forældrene med at opretholde et godt forhold. Man kan ikke altid undgå, at hverdagen drejer sig mest om det syge barn - især ved sygdomme, hvor behandlingen er tidskrævende, som eksempelvis cystisk fibrose.

Det tager tid fra det raskes barn, og børnenes verdener kan risikere at blive så forskellige, at de ikke kan finde ud af at tale og lege sammen. Raske søskende kan reagere kraftigt både indadtil og udadtil, og det gør det endnu sværere, hvis det raske barn oplever mobning på baggrund af sin bror eller søsters sygdom. Forældre kan hjælpe ved at inddrage det raske barn i de nye hverdagsrutiner og tale åbent om, hvad sygdommen indebærer for alle parter. 

Sundhedspersonale kan også gøre en indsats. I et projekt afprøvede Aalborg Sygehus nogle tiltag med det formål at hjælper raske søskende. For eksempel arrangerede de, at en gruppe raske søskende mødtes over en weekend og delte deres bekymringer og erfaringer med hinanden. De foretog også skolebesøg, hvor kontaktsygeplejersken til det syge barn tog ud på skolen og fortalte klassekammeraterne om sygdommen og dens konsekvenser for både forældre og søskende. Projektet fik positiv feedback fra børnene, som følte sig mere anerkendte og oplevede større forståelse og mindre drilleri fra skolekammeraterne.