Overgang fra børne- til voksenafdeling

Det kan være noget af en udfordring at stå i grænselandet mellem barn og voksen på hospitalet. Ud over de fysiske omgivelser, som pludselig bliver markant anderledes, er børn og unge vant til at blive mødt med en særlig omsorg på børneafdelingerne, hvor de befinder sig i en beskyttet og afgrænset verden – omgivet af jævnaldrende patienter.

Flere hospitaler forsøger at imødekomme de unge patienter med ungeambulatorier og særligt uddannede ungeambassadører blandt personalet, men mange børn og unge føler sig alligevel overset på voksenafdelingerne. De savner mere forståelse fra personalet og muligheder for at spejle sig i andre unge, der er ramt af sygdom, viser en undersøgelse fra Børnerådet.

Selvom nogle unge føler, at de er blevet for store til børneafdelingen, er mødet med voksenafdelingen på flere måder en udfordring. På børneafdelingerne er det for eksempel almindeligt at få lindret smerten, når man skal stikkes eller have foretaget et andet mindre indgreb, men på voksenafdelingen er der andre forventninger til, hvad man kan klare.

► Læs også: Børnepatienter kræver særlige kompetencer

Den gode overgang

Det er forskelligt fra hospital til hospital, hvornår børnene bliver flyttet til en voksenafdeling. Nogle hospitaler flytter børnene, når de fylder 18 år, andre steder bliver de flyttet tidligere – for eksempel hvis de har en sygdom, der kræver specialiseret behandling.

Uanset hvad, er det altafgørende for børn og unges trivsel og fremtidige sundhedstilstand, at hospitalet har fokus på, hvordan overgangen fra børne- til voksenafdelingen bliver vellykket. Det skal være en struktureret og velovervejet proces, og det kræver tid og planlægning.

I en artikel i Ugeskrift for Læger peger to læger på, hvordan man sikrer en god overgang:

• Forberelsen af den unge patient og familien bør starte ved 12-års alderen.
• Der skal udarbejdes en individuel transitionsplan i samarbejde med den unge og familien. Det bør senest ske ved 14-års alderen og planen skal opdateres løbende.
• Kontaktpersoner, der er ansvarlige for transitionsprocessen, skal udpeges på både børne- og voksensiden.
• Der skal udarbejdes et medicinsk resume til både den unge selv, den modtagende afdeling og primærsektoren.
• Personer i den unges netværk, der kan støtte i overgangsfasen, skal identificeres.
• Den unge patient skal ikke overgå til voksenafdelingen før personen besidder den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at kunne fungere der. Herunder gælder også egenomsorg.
• Selve overgangen bør finde sted i en rolig periode af sygdommen, og først efter større uddannelsesmæssige og fysiske milepæle.
• Hold fælleskonsultation med både det pædiatriske team og voksenteamet, så den unge patient lærer dem at kende.
• Evaluer og følg op på det enkelte forløb.