Speciallæger

Ulige adgang og lange ventelister til praktiserende speciallæger

Praktiserende speciallæger skal indgå mere rationelt i patientforløb, end det er tilfældet i dag, så vi kan sikre bedst mulig kvalitet og sammenhæng i patientens forløb samt den mest optimale udnyttelse af de eksisterende speciallæger. Der skal etableres en national ramme, der skal sikre mere ens arbejdsgange på tværs af landet, med nødvendige lokale tilpasninger, så det i udgangspunktet er de praktiserende speciallæger, der varetager de mindre specialiserede sygdomme, og ikke hospitalerne, mens hospitalerne kan og skal varetage den højtspecialiserede behandling. Den nationale ramme skal være med til at sikre, at patienten i højere grad får adgang til nære tilbud og rettidig behandling af god kvalitet, og at flere opgaver løses uden for hospitalerne. 

Manglende adgang
Som det er i dag, er adgangen til praktiserende speciallæger begrænset. Det viser sig dels ved de meget lange ventetider til en konsultation hos en praktiserende speciallæge. F.eks. er ventetiden i 2021 44 uger i voksenpsykiatrisk speciallægepraksis og 38 uger i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Ligeledes er der oftest mindst tre-fire måneders ventetid på at komme til hos en gynækolog. Kapaciteten af praktiserende speciallæger skal hæves, for at imødekomme de lange ventetider. Flere ydernumre kan dog ikke stå alene, fordi det kan betyde en flytning af speciallæger fra sygehusvæsenet til privat praksis, med den konsekvens, at de så kommer til at mangle i hospitalsregi. Kapaciteten af speciallæger skal altså hæves både på hospitaler og i privat praksis. 

Geografisk ulighed
Ligeledes er der i dag en stor geografisk ulighed i adgangen til praktiserende speciallæger. Erfaringen er, at de praktiserende speciallæger særligt placeres i hovedstadsområdet, Aarhus og Odense. F.eks. er der ca. 90 praktiserende gynækologer på landsplan, hvoraf ca. 40 er placeret i Region Hovedstaden.

Den geografiske ulighed afspejler dels, at der i nogle områder er en generel lav kapacitet på hele speciallægeområdet, det vil sige både blandt speciallæger på hospital og i praksis, bl.a. som følge af udfordringer med rekruttering. Det gælder f.eks. på lungeområdet, hvor der nogle steder er fuldstændig mangel på lungemedicinere, mens der andre steder er god besætning af lungemedicinere på hospitaler. Det betyder, at der sker en ulighed i den behandling, patienter møder, alt efter om de bor i Nordsjælland eller på f.eks. Lolland. Kapaciteten af speciallæger skal altså hæves både på hospitaler og i privat praksis.

Den geografiske ulighed i fordelingen af praktiserende speciallæger kan også hænge sammen med, at regionerne har forskellige strategier for anvendelsen af speciallæger, herunder hvorvidt speciallægerne primært skal placeres på hospital eller i privat praksis. F.eks. har Region Hovedstaden i højere grad end andre regioner valgt en organisering med forholdsvis mange praktiserende speciallæger.

Forskelle i regionernes strategi for placering af speciallæger på hhv. hospital og i praksis kan være problematisk og give en ulighed på tværs af diagnoser – også indenfor samme speciale – eftersom de patienter, der henvises til praktiserende speciallæge, kan opleve lange ventetider, mens patienter, der som følge af en anden diagnose henvises direkte til hospital, er omfattet af en udredningsret og ventetidsgaranti.

I de regioner, hvor patienter i højere grad henvises til praktiserende speciallæge end til hospital, har patienterne dermed ikke i praksis de samme rettigheder i forhold til hurtig udredning og behandling, som i regioner, hvor den specialiserede behandling primært foregår på hospitaler. 

Udredningsret og behandlingsgaranti

Et problematisk aspekt i forhold til den ulige adgang til praktiserende speciallæger, er den manglende udredningsret og behandlingsgaranti. Danske Patienter finder det principielt rigtigt, at patienter har ret til hurtig adgang til specialiseret behandling, og finder det derfor også problematisk, at der hverken er udredningsret eller behandlingsgaranti for patienter tilknyttet praktiserende speciallæger.

Garantierne for hurtig udredning og behandling bør gælde, uanset om patienten er henvist til ambulant behandling på hospital eller i speciallægepraksis.  Vi anerkender dog, at det i en tid med manglende kapacitet er vanskeligt at indføre udredningsret og behandlingsgaranti. Men den manglende udredningsret og behandlingsgaranti hos praktiserende speciallæger er urimelig, de lange ventetider taget i betragtning, og stemmer ikke overens med det store politiske ønske om udflytning af flere sundhedsopgaver til primærsektoren.

Ret til hurtig udredning bør særligt prioriteres, så vi undgår, at mennesker bliver mere syge, mens de står på venteliste. Det gælder ikke mindst for mennesker, hvor tiden frem mod behandling er afgørende. Det gælder f.eks. inden for gigt- og øjenområdet, hvor patienter venter med store konsekvenser. 

Flere speciallæger via innovative løsninger

Sundhedsstyrelsens lægeprognose for 2021-2045 viser, at der igennem de næste 24 år forventes uddannet flere speciallæger inden for næsten alle specialer . Den fremtidige forventede stigning i kapaciteten er positiv. Men det er en udvikling, vi ikke kan vente på. Der skal sikres bedre kapacitet også på kort sigt. Der er derfor brug for innovative løsninger, herunder øget brug af digitale løsninger, øget datadeling og et større samarbejde mellem speciallæger og almen praksis.

Den geografiske ulighed i adgangen til speciallæger viser, at der er brug for politisk handling og innovative løsninger for at sikre, at de praktiserende speciallæger spredes og nedsætter sig, hvor der er særlig mangel på dem. Vi har ikke alle løsningerne, og der kan med fordel søges inspiration hos andre lande.

Mulige innovative løsninger indebærer bl.a. øget brug af digital adgang, delestillinger mellem to forskellige geografiske placeringer, uddannelses- og forskningsmuligheder, hotline for praktiserende speciallæger til hospitalslæger, som på ryghospitaler, og mere hjælpepersonale til at assistere de praktiserende speciallæger, bl.a. med administrative opgaver.

Der vil inden for de forskellige specialer være forskellige svar på, hvilke løsninger der er passende. Videokonsultationer kan f.eks. inden for visse specialer, hvor der ikke altid kræves en fysisk konsultation, være med til at afhjælpe manglen på praktiserende speciallæger i områder, hvor der er lav dækning af praktiserende speciallæger. De praktiserende speciallæger bør tænkes ind i de nye nærhospitaler, hvor der f.eks. kan være flere forskellige specialer i samme lokaler på forskellige ugedage. 

Praktiserende speciallæger som støtte for almen praksis

Danske Patienter er fortalere for ideen om oprettelse af en støttefunktion for almen praksis, inden for de specialer, hvor det vil være relevant. Her kan en del af speciallægernes daglige praksis være at stille sig til rådighed for at konferere med lægerne i almen praksis, f.eks. over video eller telefon, eller stille sig til rådighed for en vurdering af patienten, hvor patienten møder fysisk op hos speciallægen én gang .

Det giver mening at anvende de praktiserende speciallæger som støtte for almen praksis, fordi flere og flere opgaver placeres hos alment praktiserende læger, som derfor har et stigende behov for støtte og rådgivning i forhold til specialiseret behandling. På den måde kan almen praksis iværksætte behandling hurtigere og varetage en større del af behandlingsforløbene . 

Bedre deling af patientens data

En bedre sammenhæng mellem almen praksis, praktiserende speciallæge og hospitaler skal understøttes af bedre adgang og deling af patientens data på tværs af de tre aktører. Som det er i dag, mangler der tilstrækkelig datadeling mellem primær- og sekundærsektor. Der mangler særligt transparens i almen praksis og hos privatpraktiserende speciallæger. De to aktører deler ikke i særlig høj grad deres data med andre aktører, og det er svært som patient eller hospital at opnå indsigt i, hvilken data de er i besiddelse af.

Danske Patienter foreslår, at de praktiserende speciallæger knyttes til de nationale kvalitetsdatabaser, og at deres data fremgår af Sundhed.dk, for at øge kvaliteten i behandlingen.