Transportpolitik
Det bør sikres, at alle har let og lige adgang til sundhedsydelser. Danske Patienter mener ikke, at befordring er et frynsegode for patienterne, men derimod en integreret del af behandlingen.
Der er behov for et samlet blik på transportområdet, som er under regulering af flere forskellige love og bekendtgørelser, så ligheden i tilbuddene øges. Patienter skal have ret til at blive transporteret uden unødig ventetid og til at medbringe deres nødvendige hjælpemidler.
For mange patienter med kronisk sygdom er transport til og fra behandlingssteder en hyppig affære, som både økonomisk og menneskeligt kræver væsentlige ressourcer. Problemerne vedrørende patienttransport kan deles op i to: Dels for de patienter, der indgår i ambulant behandling på sygehusene, dels for de patienter, der skal på et længerevarende ophold, typisk i forbindelse med rehabilitering eller genoptræning.
Et stigende antal patienter bliver behandlet ambulant, og på grund af samlingen af behandling på større sygehuse, skal de rejse længere. Dermed bliver transport en udfordring for stadigt flere. Når man centraliserer behandlingen er det afgørende, at patienter i yderområder ikke har problemer med at nå frem til behandling.
Befordring er for langsom
Et væsentligt problem er, at den befordring, som regionerne stiller til rådighed, ganske enkelt er for langsom. Patienterne kan uanset afstand til behandlingssted risikere at køre rundt i minibus i 4-5 timer om dagen. Dertil kommer, at hvis man benytter frit valg, får man kun befordringsgodtgørelse, hvis behandlingsstedet ligger over 50 kilometer væk fra ens bopæl. Dette rammer blandt andet mange mennesker med kroniske lidelser, som i forvejen har begrænsede økonomiske ressourcer, hvilke kan skabe en uacceptabel skævvridning af lige adgang til frit valg.
Transport til genoptrænings- og rehabiliteringsophold har også væsentlige mangler. Her drejer det sig specielt om de dårlige muligheder for at medbringe hjælpemidler, fordi transportvognene ofte ikke har plads nok. Langt de flest af patienter, som kører med offentlig transport til og fra behandling, har ikke mulighed for alternativ transport med bus eller tog på grund af fysiske begrænsninger.
Dækning af omkostninger til transport
En ændring i sundhedsloven sikrer, at patienter får dækket omkostninger til transport i forbindelse med behandling i almen praksis, hos speciallæger samt ved diagnostiske undersøgelser. Det er positivt, for det sikrer, at der ikke sker utilsigtet forskelsbehandling i patienternes rettigheder.
