Forløbskoordination

Sundhedsvæsenet er i dag opdelt i fragmenterede enheder, som mange patienter og pårørende oplever, at de selv skal skabe sammenhæng imellem. Det gælder især for mennesker med komplekse og langvarige forløb, som har behov for ydelser på tværs af sundhedsvæsenet. Den manglende sammenhæng forringer kvaliteten af den samlede behandlingsindsats. Den øger risikoen for fejl i behandlingen og efterlader mange patienter og pårørende med en belastende koordineringsopgave på tværs af sektorer og specialer. Ligeledes kan manglende koordination bidrage til at opretholde uligheden i sundhed, hvor udsatte patienter stilles ringere, fordi opgaven med at koordinere og skabe sammenhæng er uoverkommelig.

Undersøgelser viser, at koordination i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienters trivsel.  Derudover kan forløbskoordination være et våben i kampen mod ulighed i sundhed. Eksempelvis fandt man i et dansk studie fra 2018, at en forløbspartner til udsatte patienter, gav en forbedring i deltagernes sundhed og trivsel, og en markant forbedring i den patientoplevede kvalitet.

Patienter og pårørende bør mødes af et sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor er der brug for individuelle forløbsplaner, hvor patienter og pårørendes behov tages i betragtning. Derudover skal særligt udsatte patienter tildeles en navngiven koordinator, som kan hjælpe med at danne overblik og sikre, at patienten ikke tabes i systemet.

Én patient, én plan

Alle patienter skal have ret til en samlet og individuelt tilrettelagt plan, som kan gøre forløbet overskueligt for både patient, pårørende og behandlere. Planen skal skabe en rød tråd i patientens samlede forløb og sikre, at de forskellige sektorer og specialer spiller sammen, så spildtid og uhensigtsmæssige pauser i forløbet undgås.

Planen skal bindeudrednings-, behandlings- og rehabiliteringsforløb sammen, så patienten modtager ét samlet, koordineret og veltilrettelagt forløb. Den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og dennes pårørende, og den skal være på plads, inden patientens forløb for alvor går i gang. Herved sikres, at både patienten, de pårørende og behandlerne har overblik over patientens forløb, så behandlingen kan forløbe gnidningsfrit.

En samlet og individuel plan forudsætter også deling af oplysninger om patientens forløb på tværs af speciale og sektorer. Derfor er det nødvendigt, at patientens oplysninger om helbred og behandling er tilgængelige for alle de relevante aktører undervejs i forløbet.

Koordination på tværs af sektorer

For nogle patienter vil der være behov for mere håndholdt hjælp til at finde vej i systemet, og til dem skal der være et tilbud om at få tilknyttet en navngiven koordinator. Koordinatoren skal være patientens ankermand gennem hele forløbet og tage sig af det, de øvrige koordinationstiltag ikke dækker. Dermed er det ikke tilstrækkeligt med initiativer som den patientansvarlige læge, som kun er ansvarlig for det, der sker i hospitalsregi. Koordinatorerne skal have en organisatorisk tilknytning, der tillader dem at skabe sammenhæng på tværs af specialer og sektorer.

Behovet for koordination kan være forskelligt og afhænger blandt andet af patientens diagnose og sygdomsforløb. Fælles for alle forløbskoordinatorerne skal være et bredt kendskab til systemet og en forankring, der tillader dem at skabe sammenhæng på tværs af specialer og sektorer. Behovet for en forløbskoordinator skal vurderes tværfagligt og individuelt, i samarbejde med patienten og de pårørende, og på baggrund af visitationskriterier udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.