Rehabilitering

Der er i dag ikke klare retningslinjer for sammenhængen mellem indsatser under de forskellige lovkomplekser og sammenhængen til den sundhedsfaglige indsats. For patienter betyder det, at rehabiliteringsforløb ofte er fragmenterede mellem forskellige aktører på tværs af hospital, almen praksis og kommune, og ofte oven i mellem kommunale institutioner og/eller forskellige specialer, som de selv og deres pårørende skal skabe sammenhæng i mellem.

Det er dokumenteret, at rehabilitering i dag kun tilbydes til afgrænsede patientgrupper, og at kvaliteten af de eksisterende tilbud er meget svingende på tværs af kommuner og regioner. Der sker endvidere ingen systematisk monitorering af hverken indhold af eller effekt af rehabiliteringsindsatser og dermed ingen systematisk evaluering af eller vidensudvikling på området. For patienter betyder det, at muligheden for et rehabiliteringstilbud og kvaliteten af tilbuddet er tilfældig og afhængig af hvor i landet, man har bopæl.

Rehabilitering skal indskrives i sundhedsloven

Patienter, som slet ikke får et tilbud om rehabilitering eller får et utilstrækkeligt tilbud, mister muligheden for at genvinde den mulige fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne i forbindelse med sygdom eller en ulykke. Det er både uacceptabelt for den enkelte og koster samfundet mange ressourcer blandt andet i form af forlænget indlæggelsestid og flere sygedage.

Derfor skal rehabilitering indskrives i sundhedsloven, således at patienter får ret til en rehabiliteringsplan, på linje med retten til en genoptræningsplan under § 140, med angivelse af konkrete rehabiliteringsbehov i forbindelse med eller efter endt behandling på et hospital eller i almen praksis, visiteret på baggrund af en lægefaglig vurdering.

En rehabiliteringsplan skal sikre alle patienter med et lægefagligt vurderet behov for rehabilitering en sammenhængende indsats af høj faglig-, organisatorisk- og patientoplevet kvalitet. Danske Patienter anbefaler, at kvalitetskravene følger WHO’s overordnede kvalitetsdimensioner.

Rettigheden skal forpligte alle berørte parter til at indgå i et samarbejde om gennemførelse af en samlet rehabiliteringsplan. Således skal der ske en konsekvensændring af lovgivning, som berører rehabilitering (social-, beskæftigelse- og uddannelseslovgivning). Herunder skal patienter med komplekse forløb skal have ret til en forløbskoordinator.

Nationale retningslinjer er nødvendige

Rehabiliteringsindsatsens skal følge nationale retningslinjer, som systematisk dokumenteres gennem monitorering ud fra nationale indikatorer for både den organisatoriske-, faglige og patientoplevede kvalitet, og underlægges tilsyn fra en national statslig instans.

Retningslinjer for rehabilitering skal formulere krav til indholdet af en rehabiliteringsindsats i relation til forskellige målgrupper og til de kompetencekrav, der er nødvendige for at varetage opgaven. Herunder retningslinjer for om rehabilitering, under hensyntagen til om indsatsen kræver særlig ekspertise eller udstyr, skal løses regionalt eller kommunalt.

Patienter skal som led i retten til en rehabiliteringsplan have ret til at vælge tilbud, som lever op til de nationale kvalitetsstandarder, herunder ventetider. I relation til den sikring af specialiserede rehabilitering skal kapaciteten på specialsygehusene under § 79 udnyttes.

Regionsrådet og kommunalbestyrelsers afgørelser i relation til både retten til en rehabiliteringsplan og den efterfølgende indsats skal kunne indklages for Patientombuddet.