Anvendelse af cannabis til medicinsk brug

Nogle patienter, som ikke har kunnet hjælpes af traditionel medicin, oplever lindring ved at anvende cannabis til medicinsk brug. Det gælder for eksempel ved symptomer som smerter, kvalme og spasticitet.

I Danmark har det indtil 2018 været ulovligt at anskaffe sig cannabis til medicinsk brug, hvilket har presset patienter til at opsøge cannabis på ulovlig vis som en sidste udvej for at lindre deres tilstand. Mange har følt sig stigmatiseret og været nødsaget til at købe cannabis på et ureguleret marked, hvor man ikke kan vide sig sikker på det produkt, man anskaffer sig. Ikke mindst har det afholdt patienter fra at tale med deres læge om, at de bruger cannabis som medicin, på trods af at langt hovedparten af patienter gerne vil involvere lægen.

Derfor var det positivt, at en forsøgsordning med cannabis til medicinsk brug blev søsat i 2018 – en ordning, der skulle gøre op med kriminalisering, så patienter på lovlig vis kunne få adgang til cannabisprodukter på recept, og som skulle samle viden op om effekterne heraf. Det er ligeledes positivt, at ordningen i 2021 blev forlænget til 1. januar 2026. Men erfaringer fra de første tre år med ordningen viser tydeligt, at ordningen ikke fungerer, som den skal.

Forsøgsordningen skal ændres, så den kan virke efter hensigten

Lægerne skal med ombord

Med forsøgsordningen har læger fået mulighed for at ordinere recepter på cannabis til patienter med visse indikationer. Det viser sig dog i praksis, at størstedelen af patienter fortsat anskaffer sig cannabis til medicinsk brug uden om sundhedsvæsenet, blandt andet fordi mange læger ikke vil udskrive det.

En undersøgelse foretaget af syv patientforeninger, som afdækker patienters erfaringer med cannabis som medicin, har vist at kun 21 procent har fået udskrevet cannabis på recept. Ud af de patienter, som har talt med deres læge om at bruge cannabis, oplever hele 47 procent, at lægen af princip ikke ville udskrive en recept. Det til trods for, at 72 procent af patienterne faktisk helst så, at det kun bør være muligt at få cannabis som medicin via en lægeordineret recept.

Noget tyder på, at læger føler sig utrygge ved at udskrive recepter på cannabis, fordi de ikke føler sig klædt på til at vejlede patienter i brugen af det. Det er afgørende, at flere læger kommer med om bord, hvis forsøgsordningen skal komme patienter til gavn.

Flere produkter på hylderne – og konkurrencedygtige priser

Det er problematisk, at der kun er meget få produkter at vælge imellem i forsøgsordningen. Det kan nemlig gøre det vanskeligt at finde et præparat, der passer til den enkelte patient, og det begrænsede udvalg gør priserne på de receptpligtige cannabisprodukter høje.

De høje priser er en væsentlig barriere for mange patienter, og det er derfor nødvendigt, at flere produkter kommer med i forsøgsordningen, så priserne kan blive konkurrencedygtige.

Flere patientgrupper skal med i ordningen

I dag er det kun få patientgrupper, som er omfattet af de udvalgte indikatorer for sygdom, som i øjeblikket er med i forsøgsordningen. Men erfaringer fra patientforeninger viser, at flere patienter end de udvalgte oplever at have gavn af cannabis som medicin – og at mange derfor selv opsøger det uden om forsøgsordningen. Det drejer sig for eksempel om patienter med epilepsi, gigt og fibromyalgi.

Fokus på kørselsforbuddet for patienter i ordningen

Det er en barriere, at patienter i forsøgsordningen på nuværende tidspunkt er omfattet af et kørselsforbud. I praksis betyder det, at patienter, der lovligt får cannabis til medicinsk brug på recept via forsøgsordningen, er dårligere stillet end dem, der køber cannabis på det sorte marked. For sidstnævnte gruppe gælder nemlig en bagatelgrænse på 0,001 mg THC pr. kilogram blod ved kørsel, og samme bagatelgrænse bør gøre sig gældende for patienter, der deltager i forsøgsordningen.

Systematisk indsamling af viden

Det er en væsentlig mangel i forsøgsordningen, at den i sin nuværende form ikke giver mulighed for at opsamle viden om effekter på en systematisk måde. En af hensigterne med forsøgsordningen var, at man ville opbygge et vidensgrundlag om de virkninger og bivirkninger, cannabis til medicinsk brug har for patienter.

Når forsøgsordningen ophører, skal vidensgrundlaget danne afsæt for at beslutte, hvorvidt cannabis som medicin bør være lovligt for patienter i Danmark fremadrettet. Men som ordningen er udformet i dag, bliver den enkelte patient ikke fulgt systematisk i brugen af cannabisproduktet, hverken hvad angår bivirkninger eller positive effekter.

Endvidere gælder det for 33 procent af de indløste recepter, at der mangler en indikationstekst, og man derfor ikke ved, hvorfor patienten får udskrevet cannabis. Hvis det ikke bliver lavet om, vil man ved udgangen af 2025 mangle det solide vidensgrundlag, som forsøgsordningen skulle give.