Medicintilskud

Flere end en million danskere har en kronisk eller langvarig sygdom, som kræver livslang eller langvarig medicinsk behandling. Det kan være dyrt for den enkelte patient, og den økonomiske byrde skal lægges oven i de fysiske, psykiske, arbejdsmæssige og sociale omkostninger, der ofte er forbundet med kronisk sygdom.

Det er dokumenteret, at høj egenbetaling medfører, at nogle patienter fravælger deres medicin. Det kan selvsagt få fatale følger, og det er med til at øge den sociale ulighed i sundhed. Forskellige undersøgelser har vist, at op mod hver femte dansker med en lav indkomst har undladt at købe receptpligtig medicin, fordi de ikke havde råd. For dem med en højere indkomst er tallet på omkring 3 procent.

På trods af, at det danske medicintilskudssystem er indrettet med tiltag, som skal lette nogle af de negative konsekvenser ved egenbetalingen, er der plads til justeringer. Flere og flere patienter oplever nemlig, at prisen på deres medicin pludselig stiger eksplosivt, så de i perioder ikke har råd til at købe den. Nogle patienter føler sig også tvunget til at skifte medicin, selvom de er velbehandlede, fordi der kun gives tilskud til det billigste produkt. Det kan være problematisk i forhold til compliance og bivirkninger.

Beskyt mod prishop

Priserne på medicin bliver ændret hver 14. dag, og det er en af årsagerne til, at prisen på apoteksmedicin generelt er lav i Danmark. Det har dog en uheldig bivirkning – nemlig at priserne kan svinge meget fra gang til gang, hvis der for eksempel har været manglende forsyning eller manglende konkurrence i en periode.

Danske Patienter anbefaler, at der sættes gang i et arbejde, som kan beskytte patienterne mod de prishop, der opstår, når indkøbsprisen for apotekerne stiger. Arbejdet bør blandt andet afdække fordele og ulemper ved at fastsætte grænser for ændringen i prisen på et præparat og at give større tilskud ved prishop.

Henstandsordningen, som giver patienter med høje medicinudgifter mulighed for at dele de samlede udgifter ud på hele året, bør også ændres, så den bliver nemmere at gøre brug af. For eksempel skal det fremover være muligt for alle patienter at gøre brug af ordningen, også selvom de ikke når prisloftet for egenbetaling på 4270 kroner årligt.

Desuden skal det være muligt for patienter at afhente deres medicin på mere end ét apotek, hvilket er tilfældet i dag. Endelig skal apotekerne være bedre til at oplyse patienter om ordningen, så de får kendskab til den. Det kan nemlig gøre, at færre må gå fra apoteket uden den medicin, de har brug for.

Nemt tilskud til det rigtige alternativ

I dag findes der mange typer af tilskud, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Tilskudsordningen skal gøres mere gennemskuelig, så det bliver lettere som patient at vurdere, om man får det tilskud, man er berettiget til. Desuden bør tilskudssystemet i endnu højere grad indrettes på en måde, så dem, der har mest brug for økonomisk støtte til medicin, nemt kan få det – uden at statens merudgifter bliver væltet over på de øvrige patienter.

Det bør også gøres nemmere at få tilskud til det rigtige alternativ, de såkaldte individuelle tilskud. Det er for eksempel vigtigt for patienter, som ikke har samme effekt ved et kopipræparat som ved det originale produkt.

Desuden skal beslutninger om ændring i tilskud bygge på viden om patienters oplevelser, og konsekvenser af ændringer skal følges systematisk, så man afdækker, hvilke effekter en omlægning af tilskud har for patienterne – blandt andet i relation til compliance og bivirkninger.