Sygedagpenge

De nuværende regler på sygedagpengeområdet lægger et urimeligt pres på patienter og pårørende, som oplever stress og bekymring, der ikke bør fylde i et sygdomsforløb. I dag oplever en gruppe af patienter, at de overgår til opslidende og ofte meningsløse jobafklaringsforløb, før deres helbredsmæssige status er klarlagt.

Mange pårørende indgår som en uundværlig ressource gennem en nærtståendes sygdomsforløb. For nogle er det krævende på et niveau, som går ud over arbejdsevnen og eget helbred.

Danske Patienter vil arbejde for, at:

• bestemmelserne for at modtage sygedagpenge udvides, og at de økonomiske vilkår under jobafklaringsforløb forbedres.
• pårørende får kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når de bistår den syge.
• jobafklaringsforløbene i højere grad tilpasses den enkelte patient.
   

Udvid mulighederne for sygedagpenge

Med sygedagpengereformen, der trådte i kraft i 2014, blev retten til sygedagpenge forkortet med 30 uger. Det betyder, at patienter, som ikke kan arbejde, kun har ret til sygedagpenge i 22 uger i stedet for 52 uger. Det har medført, at flere er kommet i klemme ved at blive sendt i afklaringsforløb, før de er klar til det. Efter de 22 uger kan den sygemeldte få sygedagpenge, hvis én ud af syv forlængelsesbestemmelser er opfyldt. Er det ikke tilfældet, overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløb med et forsørgelsesgrundlag på kontanthjælpsniveau.

De nuværende vilkår på området fører til stress og økonomiske bekymringer, som risikerer at forværre den sygemeldtes helbredstilstand.

Danske Patienter anbefaler, at bestemmelserne for at forlænge sygedagpengeperioden (§ 27, stk. 1, nr. 2- 3 og 5) udvides, så sygemeldte ikke presses i jobafklaringsforløb, før de er klar. Samtidig bør modregningsreglen for patienter under jobafklaring sidestilles med patienter på sygedagpenge, da det vil skabe mere rimelige økonomiske vilkår for de patienter, som er i et jobafklaringsforløb.

Giv pårørende bedre vilkår

Det er af stor betydning, at der passes på de pårørende under en nærtståendes sygdomsforløb. Derfor skal de pårørende altid tænkes ind, når der laves lovgivning for patienten, og den pårørende bør i forbindelse med en nærtståendes sygdom have ret til et minimum antal årlige omsorgsdage med økonomisk kompensation, hvor de kan fokusere på at passe og pleje den sygemeldte.

Pårørende, som bliver uarbejdsdygtige på grund af en nærtståendes sygdom, regnes ikke ind under sygedagpengeområdet. De skal så at sige vente til de selv bliver ”rigtig syge”. Pårørende har i dag meget få muligheder for at få kompensation under serviceloven, og de fleste pårørende er således afhængige af selv at kunne skaffe sig ”friheden” til at ledsage og støtte deres syge nærtstående. Mange pårørende bruger ferie, afspadsering, goodwill fra arbejdspladsen og til sidst ofte sygemelding for at kunne bistå den syge.

Derfor vil Danske Patienter arbejde for, at regeringen sætter sig i spidsen for et arbejde med fokus på, at pårørende kan få bedre vilkår under en nærtståendes sygdomsforløb, hvor arbejdsmarkedets parter og patient- og pårørendeforeninger som minimum involveres. Herunder skal der ses på muligheder for at sikre økonomisk kompensation for de fem pårørendedage, der giver nærtstående til en sygdomsramt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på grund af deres rolle som pårørende, der som minimum svarer til sygedagpenge.

Skab mening i jobafklaringsforløb

Mere end halvdelen af alle jobafklaringsforløb er længere end de seks måneder, der er den forventede gennemsnitlige forløbstid, og hvert femte forløb varer mellem to og fire år. Det er problematisk, fordi undersøgelser peger på, at længden på forløbene er den mest betydningsfulde faktor for, hvorvidt livskvalitet forværres under sygdoms- og afklaringsforløb i kommunen. Derudover oplever mange sygemeldte på tværs af sygdomsgrupper, at de bliver parkeret i jobafklaringsforløb i flere år uden nævneværdigt indhold eller mål.

I en fokusrevision af jobafklaringsforløbene fra 2020 bliver det konkluderet, at der i langt størstedelen af sagerne ikke er taget konkret stilling til, hvad målet med det enkelte jobafklaringsforløb er.

Derudover oplever patienterne i mødet med sagsbehandlere, at deres behov og udfordringer ikke i tilstrækkelig grad bliver tilgodeset i tilrettelæggelsen af indsatsen.  Det belaster patienter i en i forvejen vanskelig situation i stedet for at hjælpe dem videre i livet med sygdom.

Derfor vil Danske Patienter arbejde for, at forløbene tilpasses den enkelte patient, så patienten oplever en helhedsorienteret indsats, hvor der tages højde for individuelle behov og udfordringer, og at der altid er et klart formål med forløbet. Indsatserne i jobafklaringsforløbene skal igangsættes hurtigere, og så skal længden af forløbene tilpasses ud fra den enkeltes behov, så de ikke bliver unødvendigt lange, hvilket i praksis betyder, at mange forløb skal afsluttes betydeligt hurtigere end hvad tilfældet er i dag.

Se uddybende problemstilling, anbefalinger og henvisninger i Danske Patienters samlede politikpapir.