Mental sundhed

WHO og Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor en person kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Trivsel har afgørende betydning for livskvalitet og helbred. Mennesker, der lever et liv med sygdom, har generelt en dårligere trivsel end resten af befolkningen. Det gælder, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom. For patienter har trivslen stor betydning for, hvordan det går med sygdommen og hvor godt eventuel behandling virker. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat ind overfor mistrivsel blandt patienter.  

Samtaler om trivslen skal være en del af kerneopgaven 

Sundhedsvæsenet får ikke altid øje på det, når patienter har problemer med trivslen. I en undersøgelse foretaget af Danske Patienter svarer hver sjette patient, at deres samtaler med sundhedspersonalet aldrig drejer sig om trivsel. Ligeledes oplever patienter, at de ikke bliver spurgt systematisk ind til, hvordan de har det. Kun hver fjerde oplever, at der jævnligt bliver spurgt ind til deres trivsel. Særligt de patienter, som er i størst risiko for at udvikle depression eller stress, samt patienter med multisygdom, oplever i mindre grad end de øvrige patienter, at sundhedsvæsenet viser fast eller systematisk interesse for deres trivsel. Det kan være med til at forværre den sociale ulighed i sundhed. 

Danske Patienter anbefaler derfor, at det gøres til en fast del af praksis at spørge ind til patienters trivsel. Det skal være en bunden ledelsesopgave at skabe rammer og en kultur, der understøtter opgaven. For patienter i længerevarende kontakt med sundhedsvæsenet bør der indføres løbende ”trivselssamtaler”, som tilpasses den enkelte patients behov – for eksempel ved hjælp af PRO-værktøjer (patientrapporterede oplysninger) – og som gennemføres med jævne mellemrum. Ansvaret for trivselssamtalerne må ikke ende med at falde mellem stolene hos forskellige sundhedspersoner.

Derfor skal ansvaret allerede ved opstarten af et forløb forankres hos den person, som er mest gennemgående i patientens kontakt med sundhedsvæsenet. For nogle vil det være en kontaktsygeplejerske på hospitalet eller i kommunen, for andre vil det være den patientansvarlige læge på hospitalet, og for en gruppe af patienter vil det være den praktiserende læge. 

Trivsel og mentalt velvære kan være svært at tale om. Både for patienter og for sundhedsprofessionelle. Derfor vil det for nogle sundhedspersoner være en hjælp, at de kender til forskellige metodiske tilgange, som kan supplere deres menneskelige kompetencer, når snakken falder på trivsel.

Danske Patienter anbefaler, at screening for og samtaler om (mis)trivsel gøres til en del af alle sundhedsprofessionelles uddannelse (eller efteruddannelse), så det bliver nemmere for sundhedspersonalet at spørge ind til det, der kan være svært at tale om. Sundhedspersonalet skal have viden om, hvornår der er og ikke er anledning til at gå videre i snakken, og kompetenceudvikling skal sikre, at patienterne oplever en relevant og oprigtig interesse. 

Tilbud og mulighed for hjælp skal være let tilgængelige 

Hver tredje patient ved slet ikke eller er i tvivl om, hvor de skal henvende sig, hvis de får brug for hjælp til at tackle psykiske udfordringer i forbindelse med deres sygdom. Også her er der en tendens til, at dem med den dårligste trivsel er dårligere stillet – der er således en større andel blandt dem med dårlig mental sundhed, som ikke ved, hvor de kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Blandt de patienter, der får hjælp, oplever kun en tredjedel, at hjælpen til at håndtere trivselsudfordringer er tilstrækkelig. Der er derfor brug for politisk handling for at sikre, at der eksisterer de nødvendige tilbud til patienter i mistrivsel, og at patienter ved, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever mistrivsel. 

Et brugervenligt overblik over forskellige tilbud kan gøre det nemmere for den enkelte sundhedsperson at handle og finde et passende tilbud, når de står over for en patient, som ikke trives. Danske Patienter anbefaler, at der udarbejdes et let tilgængeligt og brugervenligt overblik over relevante tilbud målrettet trivsel. Overblikket skal både være en hjælp for sundhedspersoner og for patienter og pårørende, der selv søger informationer om tilbud.

Styrk adgangen til relevante tilbud 

Patienters oplevelse af ikke at få den tilstrækkelige hjælp, kan også skyldes, at der ikke findes nok relevante tilbud. Det er et udbredt problem, at personale med specialiserede psykosociale kompetencer ikke er en integreret del af teamet omkring patienten. For eksempel er socialrådgivere, som kan svare på spørgsmål om økonomiske bekymringer, kun sjældent knyttet til sundhedsvæsenets behandlingstilbud, og adgangen til gratis psykologhjælp er stærkt begrænset af ydre omstændigheder samt tids- og alderskriterier.

Danske Patienter mener, at det bør være en integreret del af sundhedsvæsenets behandling at kunne imødekomme spørgsmål og bekymringer om det, der ligger uden for det lægefaglige speciale. Danske Patienter anbefaler derfor, at personer med kompetencer på det psykosociale område og andre relevante tilbud knyttes tættere til den samlede behandling, herunder at muligheden for visitation til gratis psykologhjælp udvides for patienter, der trives dårligt. Det vil betyde, at patienterne bliver mødt med en mere helhedsorienteret vurdering af deres sygdom, deres liv og de vilkår, der påvirker deres trivsel. 

Indret sundhedsvæsenet, så det ikke tærer på trivslen  

Desværre er der strukturer i sundhedsvæsenet, som i sig selv kan bidrage negativt til patienternes trivsel. Knap halvdelen (42 procent) af patienterne oplever, at de selv skal sørge for, at viden om dem selv og deres sygdom kommer videre til de rette fagpersoner – og de oplever, at den opgave påvirker deres trivsel negativt.

Danske Patienter anbefaler, at der laves en plan for implementering og monitorering af initiativet ”den patientansvarlige læge” for de patienter, der primært behandles i hospitalsregi, og for forløbskoordinatorer for de patienter, der har mere komplekse og spredte forløb. Det skal sikre, at patienterne oplever en velplanlagt og koordineret indsats omkring deres diagnose og behandling, så de føler sig trygge ved forløbet.

Derudover skal der laves mere overordnede tiltag, som binder sundhedsvæsenet bedre sammen. Danske Patienter foreslår fælles ledelse og fælles finansiering af forløb, der går på tværs af sektorer, og forløbsplaner for alle patienter.