Kunstig intelligens
Kunstig intelligens har potentiale til at revolutionere diagnostik og behandling, men det åbner også porten til en ny virkelighed, som vi endnu ikke har begreb om. Patienter og pårørende bør tages med på råd i udviklingen og brugen af de nye teknologier og procedurer.
Kunstig intelligens (Artificial Intelligence, herefter AI) bliver allerede brugt i det danske sundhedsvæsen. I dag bruges AI for eksempel som støtte til personalet på 112, når de skal vurdere risikoen for et hjertestop, og mange andre projekter undersøger potentialerne i at bruge AI, blandt andet til diagnostik.
På mange områder kan AI overtage funktioner, som det før kun var mennesker med mange års erfaring, der kunne udføre. Ofte vil AI også kunne gøre jobbet bedre og langt hurtigere.
Massivt potentiale og masser af dilemmaer
Der er endnu kun skrabet i overfladen af potentialerne, men det står allerede nu klart, at AI vil spille en betydelig rolle i sundhedsvæsenet fremover: Som et redskab til kvalitetssikring, klinisk beslutningsstøtte, diagnostik og behandling.
Der vil uden tvivl også følge en række udfordringer og dilemmaer med udviklingen. Inden for den nærmeste fremtid vil man for eksempel skulle tage stilling til, om AI kun skal hjælpe radiologen med at diagnosticere kræft ud fra screeningsbilledet, eller om AI også skal kunne træffe beslutninger om, hvilken behandling, der skal sættes i gang, hvis der er tegn på kræft. Dilemmaer af den type står vi i allerede nu. Og fordi udviklingen går så hurtigt, som den gør, er det umuligt at forudsige præcis hvilke muligheder og udfordringer, vi kommer til at stå over for på længere sigt.
Kunstig intelligens er et paraplybegreb, der dækker over systemer baseret på algoritmer, som er trænet til at finde og genkende mønstre i store datasæt (big data).
Der findes forskellige typer af kunstig intelligens. En af de typer, som allerede anvendes i nogle sammenhænge i det danske sundhedsvæsen, er machine learning.
Ved at se på data fra flere tusinde patientjournaler kan computeren via en algoritme lære at genkende mønstre i sygdomsforløb og på den baggrund komme med forudsigelser – for eksempel om, hvordan en sygdom udvikler sig hos den enkelte patient.
Inddrag brugerne i udvikling og brug af AI
Det kalder på en fortløbende og åben dialog i samfundet, hvor befolkningens forståelse af muligheder og dilemmaer ved AI kan blive udviklet – og hvor teknologien holdes op imod etiske overvejelser og befolkningens forventninger til sundhedsvæsenets indsats.
Man kan for eksempel forestille sig, at der vil være forskel på opbakningen til brug af AI, afhængig af, om den bruges til diagnostik og behandlingsstøtte, eller om den bruges til at forudsige potentiel risiko for at udvikle sygdom. Her er det ikke mindst vigtigt at inddrage patienter og pårørendes erfaringer og holdninger. Det kræver, at der tilvejebringes langt mere viden om patienter og pårørendes perspektiver på, hvordan forskellige typer af AI bør bruges i sundhedsvæsenet, da der i dag kun findes meget begrænset information herom.
Samtidig er det nødvendigt at sikre, at der til enhver tid er de kompetencer til stede i sundhedsvæsenet, som kan gøre, at potentialet i AI bliver udnyttet ordentligt. Det skal blandt andet ske ved løbende at tilpasse de sundhedsfaglige uddannelser, så læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale er forberedt på den teknologiske virkelighed, de kommer til at arbejde i.
Hvilken rolle har lægen for eksempel i fremtiden, hvis det er AI, der stiller diagnosen? Der er ingen tvivl om, at lægen stadig spiller en uundværlig rolle i fremtidens sundhedsvæsen, men opgaverne vil formentlig være langt mere relationelle og kræve tættere samarbejde med både patienter, pårørende og andre faggrupper. Det stiller krav om nye kompetencer, for eksempel i forhold til brugerinddragelse, og det skal fremtidens uddannelser afspejle.
Danske Patienter anbefaler, at:
- Kunstig intelligens bliver udviklet og implementeret med udgangspunkt i befolkningens erfaringer og ønsker. Det skal sikre, at brugen af kunstig intelligens ikke overskrider brugernes etiske grænser, og at sundhedsvæsenet udvikler sig efter brugernes behov.
- Der indsamles viden om patienter og pårørendes erfaringer og holdninger til brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. I dag findes der ikke meget viden herom.
- De sundhedsfaglige uddannelser tilpasses til et sundhedsvæsen, hvor kunstig intelligens er en del af hverdagen. For eksempel skal brugerinddragelse og andre metoder til relationelle opgaver være en større del af uddannelserne.
Kontakt
Hvad mener patienter og pårørende om kunstig intelligens?
Der er ikke lavet undersøgelser af danske patienter og pårørendes perspektiver på brugen af AI i sundhedsvæsenet.
Internationale undersøgelser viser, at patienter overordnet set er positivt indstillet over for brugen af AI i sundhedsvæsenet. Der er dog også en række forbehold og bekymringer.
Det gælder for eksempel spørgsmålet om, hvorvidt man bør bruge AI i psykiatrien, og i forhold til risikoen for, at robotteknologier kommer til at erstatte mennesket i den vigtige relation mellem patient og behandler.
Derudover indikerer en EU-undersøgelse, at danskere generelt er mere positive end den øvrige EU-befolkning, når det kommer til brugen af AI. Derfor kan man ikke bare basere udviklingen på erfaringer fra udlandet, hvis de løsninger, der bliver lavet, skal tage hensyn til den danske befolknings behov, ønsker og eventuelle bekymringer.
Læs mere om kunstig intelligens og brugerperspektivet i dette notat.
