Skolen gør alt for at sikre Simon en god skolegang
Syvårige Simon har en kronisk tarmsygdom, som kræver særhensyn – og det udviser hans skole i stor stil. Skolen sørger i tæt samarbejde med forældrene for, at Simons behov altid bliver imødekommet.
”SIMON” står der på et skilt på døren. Inde bag er der et spritnyt toilet med håndvask og desinficerende midler, og der er sat ekstra hylder op, så der er plads til særlige remedier. Toilettet er nemlig indrettet til syvårige Simon Gimbel, der lider af den kroniske tarmsygdom morbus Crohn. Simon blev diagnosticeret kort efter skolestart og har fået indopereret en stomi. Hans sygdom gør, at han er ekstra sårbar over for bakterier, så en tur på et almindeligt skoletoilet kan koste ham en længere sygdomsperiode – i værste fald en indlæggelse.
Da Simon begyndte på Munkebo Skole, henvendte hans mor sig til skolen for at forklare dem om hans særlige behov i forhold til hygiejne. Det tog ikke mange blink, før lærerne selv foreslog, at Simon kunne få et af de fire toiletter, som lige var blevet bygget i lærernes nye tilbygning. Her var der fred og ro og bedre garanti for ordentlig hygiejne.
Det private toilet er blot et af mange eksempler på, hvordan skolen håndterer Simons situation, fortæller hans mor, Marina Gimbel:
Jeg kan ikke få armene ned, når det gælder skolen. Jeg er så imponeret – og så sent som i dag måtte jeg give en af lærerne et kram. Alle lærerne i indskolingen ved, hvad det handler om med Simon, og hans behov er i centrum – også hvis der kommer vikarer, siger hun.
Skolen tager selv initiativ
Samarbejdet med skolen har ifølge Simons mor været upåklageligt fra dag et. Der er klare aftaler omkring, hvad lærerne skal gøre i forskellige situationer og lærerne er gode til selv at tage initiativ og finde på løsninger. For eksempel har skolen selv kontaktet en stomi-sygeplejerske fra Odense Universitetshospital, som har været forbi og fortælle personalet i indskolingen om sygdommen og hvordan de skal håndtere akutsituationer. Skolen har også indgået et samarbejde med hjemmeplejen, som kan komme ud på skolen og hjælpe Simon, hvis stomien driller.
Det er en aftale, jeg har lavet med skolen. Selv om jeg er hjemmegående og godt kunne tage op på skolen og skifte stomi-plade og hvad der ellers hører til, så gør samarbejdet med hjemmeplejen, at Simon oplever en adskillelse mellem skolen og hjemmet, som jeg føler er vigtig for ham. Skolen forstår og respekterer det ønske 100 procent, siger Marina Gimbel.
Næsten for godt til at være sandt
Marina Gimbel er mere end tryg ved at sende Simon i skole. Hun ved, at de tager hensyn til hans behov, og at han altid kan få en pause i løbet af skoledagen, hvis han har brug for det. Lærerne sørger også altid for at informere hende om stort og småt, hvis der skulle være noget. Men Simons mor ved også, at det langt fra er alle børn med sygdom, der er så heldige at gå på en skole, der er så hensynsfuld.
Jeg har hørt mange historier fra de andre børn, som Simon har været indlagt med. Deres skoler er virkelig dårlige og gør alt det modsatte af, hvad de burde. Set i forhold til de historier er Simons skole jo næsten for god til at være sand. Men deres indsats betaler sig. Den store forståelse og empati for Simon gør, at han får ro til at udvikle sig i sit eget tempo, samtidig med at han lærer at passe på sin sygdom, fortæller Marina Gimbel.
Simon følger godt med i undervisningen, selvom han har mere fravær end klassekammeraterne. Hvis han er indlagt, sørger skolen for, at han får opgaver med, som han kan lave, hvis han har overskud til det. Socialt går det også godt. Når hans sygdom ind i mellem gør, at frikvarteret ikke kan bruges på legepladsen, står kammeraterne i kø for at få lov til at blive inden for og lege med ham.
Klassekammeraterne elsker ham, og han elsker dem. Han har allerede været hjemme og lege hos de fleste af dem. Flere af de andre forældre har også arbejdet i hjemmeplejen, så det er trygt for både dem og Simon, hvis der skulle opstå problemer, siger Marina Gimbel.
Blå bog
Simon er syv år og går på Munkebo Skole. Han er den yngste af fem søskende - to af hans søskende går også på skolen.
Simon lider af en kronisk tarmsygdom, morbus Crohn, som han blev diagnosticeret med kort efter skolestart i 2015. Her fik han også indopereret en stomi.
På grund af de mange problemer med maven, som Simon har døjet med fra han var lille, er han angst for at spise mad - især ny mad, han ikke har prøvet før. Hans madpakke består derfor af ernæringsdrikke, som indeholder de nødvendige vitaminer.
Madangsten arbejder Simon med i sit eget tempo, og han er blandt andet begyndt at blive glad for knækbrød med smør. Den lokale købmand har sørget for at indkøbe små smørpakker til ham, så Simon kan få dem med i skole.
Lærere skal sikre bedre trivsel
