Epilepsiforeningen holder infomøde om medicinsk cannabis (Aalborg)

Webinar
30. oktober 2017 kl. 17.30 - 20.00
none

Hvad er op og ned i debatten om medicinsk cannabis til epilepsibehandling? Det er spørgsmålet, når Epilepsiforeningen inviterer alle til gratis informationsmøde i Aalborg.

På informationsmødet vil der være en grundig gennemgang af status for brugen af medicinsk cannabis i epilepsibehandling i Danmark – herunder fordele og ulemper – samt konkrete erfaringer med brugen af præparatet.

Oplægsholderne vil være formand for Dansk Epilepsiselskab og lægelig direktør på Epilepsihospitalet Filadelfia Helle Hjalgrim og Allan Jensen, som er far til Nicolai, der behandles med medicinsk cannabis.

Efter hvert oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Mødet er gratis og åbent for alle: Patienter, pårørende og fagfolk – men vær opmærksom på, at der kræves tilmelding til møderne.

Information

Sted
Auditoriet, Aalborg Sygehus Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg