Folkemøde: Hvordan kan sundhedsklynger styrke kvalitet for patienter?

Webinar
18. juni 2022 kl. 09.15 - 10.00

Vi samler regioner, kommuner, læger og patienter, som fra 1. juli skal indgå i de nye sundhedsklynger, til en debat om, hvad patientoplevet kvalitet er - og hvordan klyngerne kan være med til at styrke den.

Den 1. juli trækker sundhedsklyngerne officielt i arbejdstøjet, og sammen skal regioner, kommuner, praktiserende læger og patienter finde løsninger, der kan skabe bedre patientforløb og mere sammenhæng i behandlingen.

Hvis klyngerne skal lykkes med for alvor at styrke kvaliteten for patienterne, er det vigtigt at have for øje, hvad der forstås ved kvalitet fra et patientperspektiv. For hvad er patientoplevet kvalitet, hvordan kan man forbedre den – og hvordan får man det målt og dokumenteret? Det handler denne debat om.

Med afsæt i konkrete patientfortællinger om deres møde med systemet og oplevelse af kvalitet, skal panelet komme med deres bud på, hvad der skal til – og i fællesskab vil vi samle de gode forslag til klyngerne, så de kan komme godt fra start.

Panelet består af:

  • Christoffer Buster Reinhardt, formand for Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, Danske Regioner
  • Michael Fenger, næstformand for sundheds- og ældreudvalget, KL
  • Mireille Lacroix, næstformand, PLO
  • Morten Freil, direktør i Danske Patienter

Information

Sted
Danske Regioners telt

Kontakt

Johanne Kure. Foto: Tea Petersen

Johanne Kure

Chefkonsulent
33 41 47 54