Hvordan forvaltes grænsezonen mellem liv og død i velfærdsstaten?
Fire forskere fortæller om de eksistentielle og prioriteringsmæssige spørgsmål, som sundhedspersonalet skal forholde sig til i deres daglige arbejde i grænsezonen mellem liv og død.
Hvorfor er det nemmere at indstille behandlingen af ekstremt for tidligt fødte børn, end det er at stoppe med at holde liv i svært demente? Hvad er et leveværdigt liv?
De spørgsmål bliver til stadighed aktualiseret i takt med, at vores sundhedsteknologier bliver mere og mere avancerede, og vores muligheder for at behandle og holde mennesker i live bliver bedre. I den daglige behandling og pleje i sundhedsvæsenet er spørgsmålet om leveværdige liv forbundet med en række dilemmaer i forhold til bioetik og økonomiske prioriteringer.
Forskere fra Københavns Universitet og VIVE har undersøgt disse dilemmaer i tre meget forskellige områder af sundhedssektoren:
- I neonatalklinikken, der behandler de børn, der bliver født ekstremt for tidligt
- På demensplejehjem, hvor de ældre ikke længere behersker sprog og hukommelse
- I dyrelaboratorier, hvor grisemodeller bruges som stand-in for mennesker i udviklingen af bedre behandling og bedre liv for mennesker.
På dette gåhjemmøde fortæller Københavns Universitet og VIVE om disse undersøgelser. Eftermiddagen byder på fire forskellige fortællinger om, hvordan gris, barn og dement person er tæt forbundet med hinanden i arbejdet med at gøre liv leveværdige.
Information
Ja tak til faglighed og åbenhed
Folketingets syv principper for prioritering af medicin slår fast, at fagligheden skal være styrende for til- og fravalg af medicin.
Regionerne må derfor ikke sige nej til et præparat, hvis det rent faktisk gavner den enkelte patient – heller ikke, hvis det er dyrt. Danske Patienter er positive.
