Implementeringskonference: PRO-data i psykiatrien
![none](/files/styles/fullscreen_01/public/media/Billeder/A_istock/aeldre_mand_indlagt.jpg?h=6f8e8448&itok=itMtm2a7)
Kom til konference om implementering af PRO-data i psykiatrien. Metoden kaldes PRO-Psykiatri.
PRO-Psykiatri er en ny metode, der kan understøtte patienternes muligheder for at være aktivt med i de beslutninger, der træffes om behandling og pleje. PRO-Psykiatri benytter spørgeskemaer til rapportering af helbredsoplysninger blandt psykiatriske patienter.
PRO bruges først og fremmest i den kliniske dialog mellem patient og behandler. Dernæst anvendes PRO i de kliniske kvalitetsdatabaser for depression og skizofreni til monitorering og udvikling af den patientoplevede kvalitet.
PRO-Psykiatri skal på sigt indføres på psykiatriske hospitaler i hele Danmark. Metoden er først indført i Nordjylland på et sengeafsnit og i et ambulatorium. Nu skal metoden spredes, og Psykiatrien i Region Nordjylland inviterer i samarbejde med Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) til implementeringskonference for PRO-Psykiatri i Region Nordjylland.
Mere om PRO-data
I et projekt kaldet Program PRO har ViBIS i samarbejde med TrygFonden arbejdet med, hvordan patientrapporterede oplysninger kan bruges i den enkelte behandling og i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet.
Projektet blev afsluttet med konkrete anbefalinger til brugen af PRO-data.