Inddragelse af patienter i forskning, Del 2 - Facilitering af og metoder til inddragelse i forskning

Kurser og workshops, Brugerinddragelse
23. november kl. 09.30 - 30. november 2023 kl. 15.30

ViBIS har udviklet 'del 2' af kurset om patientinddragelse i forskning - denne gang med fokus på facilitering af og metoder til inddragelse i forskning. Dette kursus er for dig, der allerede har gennemført del 1, eller som har erfaring med patientinddragelse i forskning.

Dette kursus er målrettet forskere, forskningsassistenter og ph.d.-studerende, der allerede har været på kurset om inddragelse i forskning, eller som har tilsvarende erfaring fra praksis eller tilsvarende kurser (kontakt os, hvis du er i tvivl).

Kurset er en overbygning på kurset om inddragelse af patienter i forskning.  

På dette kursus sætter vi fokus på, hvordan du faciliterer brugerinddragende processer i forskning. 

Formål

Formålet med kurset er, at deltagerne får:  

  • Viden om forskellige metoder til at facilitere brugerinddragende processer i forskning. 

  • Mulighed for at dele viden og refleksioner med andre om egne erfaringer med facilitering.  

Praktisk info

Pris per person: 3.800 kroner eksklusiv moms.

Program

Workshop 1: 23. november fra klokken 9.30-15.30

Oplæg v. Annemette Lundmark Jensen, projektleder i ViBIS, om planlægning af inddragelse af brugerne

  • Hvem skal jeg inddrage?
  • Hvordan rekrutterer jeg de rette?
  • Hvad er vigtigt i planlægningen af en god inddragende proces, så der skabes mulighed for reel inddragelse?

Oplæg v. Anette Arbjerg Højen, Seniorforsker, og Stine Foged Lindegaard, Forskningsassistent, Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitetshospital

  • Brugerinddragelse i forskningsprojektet Attend-PE: Hvordan brugerinddragelse er anvendt i udviklingen af et opfølgningsforløb til patienter med blodprop i lungen.

Læs mere om oplægsholderne.
 

Gruppediskussioner med udgangspunkt i egne projekter/erfaringer.

Workshop 2: 30. november fra klokken 9.30-15.30

Oplæg v. Annemette Lundmark Jensen, projektleder i ViBIS

  • Hvordan klæder man brugerne på og forbereder dem, så de kan deltage relevant og meningsfuldt?
  • Hvad er facilitatorens opgave?
  • Præsentation af forskellige metoder til at facilitere en inddragende proces.

Oplæg v. Bente Skønnemann, brugerrepræsentant i ForSaP

  • Erfaringer med at deltage som brugerrepræsentant i forskningsprojekter

Oplæg v. Iben Charlotte Aamann om involvering af brugere i sårbare positioner - hvorfor er det vigtigt, og hvordan kan man gøre?

  • Iben vil fortælle om metoden photovoice, og hvordan hun har brugt den i et forskningsprojekt med borgere med både somatisk og svær psykisk sygdom. Vi skal se på nogle af de fotografier, som borgerne tog i projektet, og så skal vi drøfte inddragelse af mennesker i sårbare positioner på et mere generelt niveau. I skal også selv prøve kræfter med photovoice, så sørg gerne for at have strøm på mobilen.

Læs mere om oplægsholderne.
 

Gruppediskussioner med udgangspunkt i egne projekter og erfaringer

Information

Sted
ViBIS - Kompagnistræde 22, 1. sal, 1208 København K
Tidspunkt
23. november og 30. november.
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen nederst på siden senest den 9. november
Pris
3800 kr. ekskl. moms

Kontakt

Annemette Lundmark Jensen. Foto: Tea Petersen

Annemette Lundmark Jensen

Projektleder
33 41 47 02

Download dokumenter