National konference: Brugerinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen

Brugerinddragelse
10. oktober 2022 kl. 10.00 - 15.30

Vær med den 10. oktober, når Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, ViBIS og Danske Patienter for femte gang inviterer til national konference om brugerinddragelse - denne gang om inddragelse i et digitalt sundhedsvæsen.

Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitaliserede af slagsen, og de seneste år er omfanget af digitale konsultationer og kontaktformer accelereret. Samtidig ser vi en bevægelse mod en langt højere grad af brugerinddragelse i store dele af sundhedsvæsenet, både i udviklingen af sundhedsvæsenet og i de individuelle forløb.

Men hvad sker der egentlig med brugerinddragelsen, når sundhedsvæsenet digitaliseres, og inddragelsen flyttes fra kendte, fysiske rammer til en ny, digital kontekst? Hvordan sikrer vi, at digitaliseringen understøtter reel brugerinddragelse – og ikke blot erstatter den med apps og videoløsninger? Og hvilke potentialer til styrket inddragelse rummer digitaliseringen, hvis vi griber det rigtigt an?

Det og meget andet dykker vi ned i på konferencen. Vores mål er at blive klogere på, hvad der skal til for, at vi på tværs af sundhedsvæsenet udnytter den igangværende digitalisering til at skabe god – og måske endda bedre og mere – brugerinddragelse.

Hvem deltager:

Målgruppen er både patienter og pårørende, sundhedsprofessionelle, ledere og kvalitetsudviklere i sundhedsvæsenet samt politikere og organisationer, der interesser sig for brugerinddragelse.

Praktiske oplysninger:

Konferencen holdes mandag den 10. oktober 2022, kl. 10.00-15.30 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.

Se program og tilmeld dig her.

Kontakt

Christine Witzke

Christine Witzke

Projektleder (på barsel)