National konference om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet

Brugerinddragelse
25. oktober 2016 kl. 11.30 - 18.00
none

Danske Patienter, ViBIS, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL inviterer til den tredje nationale konference om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet – med fokus på resultater og visioner.

På konferencen bliver du præsenteret for nogle af de konkrete resultater af arbejdet med brugerinddragelse på hospitaler og i kommuner – men du får også mulighed for aktivt at bidrage med viden og perspektiver, så vi bliver klogere på, hvor udfordringerne ligger, og hvad der er afgørende mål for inddragelse fremover.

Du får blandt andet mulighed for at møde professor Dawn Stacey fra University of Ottawa i Canada, som er en af de førende eksperter inden for brugerinddragelse og beslutningsstøtteværktøjer. På dagen vil hun give status på brugerinddragelsen i et internationalt perspektiv. Hvor er vi, hvad ved vi, og hvor skal vi hen?

Du får også lejlighed til at møde Sune Knudsen, vicedirektør i Dansk Design Center, der fortæller om inddragelse som en megatrend i samfundet – også på områder uden for sundhedsvæsenets rammer. Desuden en række ledere fra kommuner og regioner, som vil fortælle om deres erfaringer med implementering af brugerinddragelse i praksis.

På konferencen vil du også kunne møde sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) – og selvfølgelig dem, det hele handler om: Patienterne og de pårørende.

Information

Sted
Comwell Hotel Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

Kontakt

Annette Wandel. Foto: Tea Petersen

Annette Wandel

Vicedirektør