Netværksarrangement: Få jeres budskaber ud på de sociale medier

Netværk for små foreninger
17. marts 2022 kl. 16.00 - 17.30

Har du brug for hjælp til at få din forenings budskaber bedre ud over rampen på de sociale medier? Danske Patienter guider dig til, hvordan du får det optimale ud af de forskellige platforme.

De sociale medier udvikler sig hele tiden, og det bør foreningernes tilgang til det også. På dette kursus guider Danske Patienter deltagerne igennem en række platforme (Facebook, LinkedIn og Twitter) og deres styrker og svagheder, og kommer med tips og tricks til, hvordan man bedst bruger dem til blandt andet politisk interessevaretagelse og i kommunikation med medlemmer og frivillige.

Kurset er en grundlæggende introduktion med en blanding af tekniske detaljer og strategiske overvejelser. Oplægsholder er Rikke Skovgaard, der som kommunikationsansvarlig i Danske Patienter styrer organisationens aktiviteter på de sociale medier.

Har din forening en konkret case eller udfordring, som I gerne vil have input til på kurset, så send den i så god tid som muligt til rs@danskepatienter.dk.

Hvem kan deltage?

Kurset er for Danske Patienters netværk for små patient- og pårørendeforeninger. Læs mere om netværket her.

Kurset er som udgangspunkt for alle uanset tekniske færdigheder, men det er en fordel, hvis du har brugt sociale medier før - enten privat eller i regi af en patient- eller pårørendeforening. Hvis din forening ikke er på de sociale medier endnu, men overvejer det, så er kurset fortsat relevant.

Information

Sted
Online via Zoom
Tidspunkt
Den 17. marts 2022, klokken 16.00-17.30
Pris
Gratis

Kontakt

Annemette Lundmark Jensen. Foto: Tea Petersen

Annemette Lundmark Jensen

Projektleder
33 41 47 02