Netværksarrangement for små patient- og pårørendeforeninger

Kurser og workshops
22. september 2020 kl. 16.30 - 20.00
none

Arbejder du i en lille patient- eller pårørendeforening? Kom og deltag i Danske Patienters netværksarrangement for små foreninger.

Danske Patienter er paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Vi taler patienter og pårørendes sag over for beslutningstagere og offentlighed og arbejder for at sikre patienter og pårørende de bedst mulige vilkår i behandlingssystemet.

Danske Patienter har i dag 21 medlemsforeninger, men vi er interesserede i at favne alle patient- og pårørendeforeninger – også dem, der ikke er medlemmer. 

Vi ved, at små foreninger kan have andre udfordringer end de store. Derfor holder vi et arrangement alene for foreninger, der maksimalt har 1.000 medlemmer.

Formålet med arrangementet er:

  • At give jer viden om, hvem Danske Patienter er, hvad vi arbejder for, og hvordan vi arbejder.
  • At skabe mulighed for netværksdannelse blandt jer, der arbejder i små foreninger.
  • At give jer mulighed for at komme med input til, hvad I som små foreninger har brug for af støtte, så fremtidige arrangementer og initiativer kan målrettes jeres behov.

Praktisk information

  • Deltagelse i arrangementet er gratis.
  • På grund af situationen omkring COVID-19 afholdes arrangementet digitalt.

Information

Sted
Arrangementet afholdes digitalt.

Kontakt

Annemette Lundmark Jensen. Foto: Tea Petersen

Annemette Lundmark Jensen

Projektleder
33 41 47 02