Patientuddannelse for alle

Webinar
12. oktober 2016 kl. 11.00 - 18.00
none

Steno Diabetes Center og Region Hovedstaden inviterer til en konference med fokus på sundhedspædagogiske udfordringer og metoder i patientuddannelse.

Der er betydelige sundhedspædagogiske udfordringer forbundet med at undervise og støtte mennesker i at håndtere et liv med kronisk sygdom. Derfor arrangerer Forebyggelsesforskning og Uddannelse i Steno Diabetes Center og uddannelsesenheden i Region Hovedstaden konferencen ”Patientuddannelse for alle”, hvor du kan få indsigt i nye sundhedspædagogiske tilgange og metoder.

På konferencen kan du opleve professorer, eksperter og et patientpanel, samt seks workshops med oplæg fra forskere og faglige ressourcepersoner med kendskab til sundhedspædagogik i relation til patientuddannelse. På dagen vil der også være mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse.

Målgruppen for arrangementet er ledere og medarbejdere på hospitaler, i kommuner og almen praksis, forskere, undervisere og beslutningstagere inden for sundhedsvæsenet. 

Information

Sted
Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, København V