Socialt sårbare patienter – hvem er de og hvad har de brug for?
Kom til gå-hjem-møde om socialt sårbare patienter den 8. maj på Frederiksberg Hospital. Dagen vil handle om social ulighed i sygelighed, overlevelse og brug af sundhedsvæsenets ydelser.
Der er socialt ulighed i sundhed i Danmark - ikke blot er der social ulighed i sygelighed og overlevelse i forbindelse med sygdom, men der er også social ulighed i brugen af sundhedsvæsenets ydelser.
På dagens gå-hjem-møde sætter vi fokus på social ulighed og socialt sårbare patienter. Vi vil bl.a. komme ind på, hvordan vi overordnet set kan forstå ulighed i sundhed. Vi skal høre fortællinger om, hvordan socialt sårbare patienter anskuer livet med diabetes, og høre om sundhedsprofessionelles erfaringer med at inddrage og støtte socialt sårbare patienter.