Substans' 20. årskongres
Hvis borger er i centrum, hvor skal myndighed så være? Det spørgsmål udforsker Substans til deres 20. årskongres, hvor temaet er borgerinddragelse og myndighed i udvikling.
Hvad sker der med myndighedens rolle, når de på én gang skal sætte borgeren i centrum og fortsat skal tage ansvar for de faglige og økonomiske løsninger samt den politiske prioritering?
Hvordan påvirker det myndighedens opgave, når borgeren selv skal formulere mål og løsninger, og afdelinger i stigende grad skal samarbejde på tværs om én samlet plan?
Det kan du blive klogere på den 19. og 20. november, når Substans inviterer dygtige teoretikere og erfarne praktikere fra udvalgte kommuner til at dele og inspirere.
Programmet er på vej, men du kan tilmelde dig allerede nu.
ViBIS' definition af brugerinddragelse
Brugerinddragelse kan foregå i forskellige sektorer og på forskellige niveauer. Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet har dannet overblik over de forskellige typer af brugerinddragelse.