Vejlesymposium 2017: Komplementær behandling

Webinar
7. december 2017 kl. 10.00 - 18.00
none

I år er temaet Komplementær behandling – muligheder og begrænsninger. Kan alternativ behandling integreres i det etablerede behandlingssystem?

Anvendelse af komplementære og alternative behandlingsformer kan forstås som menneskers trang til selv at gøre noget aktivt for at genvinde sundheden, når sygdom bliver en del af livet.

I det etablerede sundhedsvæsen har der i mange år været fokus på at støtte patienter til en større grad af egenomsorg, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved begrebet empowerment. Men også begreberne ”patienten som partner” og ”fælles beslutningstagning” refererer til idealet om den aktive patient.

I denne sammenhæng er det et spørgsmål, hvorvidt – og i hvilket omfang – alternative og komplementære behandlingsformer kan integreres i det etablerede behandlingssystem? 

Konferencen omhandler:

  • Hvilke muligheder og begrænsninger gør sig gældende i Danmark, og hvordan har udviklingen været i andre lande?
  • Hvordan tackler vi spørgsmålet om dokumentation, og hvordan får vi i sundhedsvæsenet den nødvendige viden om komplementære og alternative behandlingsformer?
  • Hvad viser den nyeste forskning?

Information

Sted
Torvehallerne, Vejle