Bliv klogere på inddragelse

ViBIS holder workshops om centrale temaer inden for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. De er målrettet sundhedsprofessionelle, kvalitetsfolk og ledere i kommuner, almen praksis og på hospitaler.





ViBIS gør nøglepersoner, som allerede arbejder med brugerinddragelse, i stand til at arbejde målrettet med brugerinddragelse og giver dem redskaber til at facilitere inddragelsesprojekter med større effekt.

Workshopdeltagerne får viden om og forståelse af brugerinddragelse og bliver rustet til at udbrede denne forståelse til deres kollegaer.

ViBIS' workshops tager udgangspunkt i deltagernes virkelighed og er tilrettelagt omkring sparring, øvelser og diskussion.

Workshopdeltagerne skal bidrage til en mere brugerinddragende praksis i hele sundhedsvæsenet.

Målgruppen er personer:

  • som arbejder med brugerinddragelse

  • som er i gang – eller står overfor at skulle i gang med – et inddragelsesprojekt

  • som har en position til at kunne sprede viden og forståelse af brugerinddragelse til sine kolleger

Workshopdeltagerne får kompetence til at:

  • motivere og inspirere sine kollegaer til en mere brugerinddragende praksis

  • tilføre sin afdeling nyeste viden om brugerinddragelse

  • igangsætte lokale initiativer til inddragelse af patienter og pårørende

Vi har introduktionsworkshops, metodeworkshops og workshops om særlige emner inden for brugerinddragelse, så man som deltager selv kan sammensætte sit workshopforløb.

Se vores aktuelle kurser og workshops her.


Kompetenceudvikling til hele din arbejdsplads?

ViBIS tilbyder også tilrettelagte workshops for større grupper fra samme arbejdsplads – for eksempel lokale afdelinger på hospitaler eller fra kommunernes sundhedscentre, hvor form og indhold aftales med en lokal koordinator.

Workshoppen kan suppleres med indledende møder med ledelsen fra den konkrete organisation. 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.











Kontakt

Mette Munch-Petersen. Foto: Tea Petersen

Mette Munch-Petersen

Projektleder
33 41 47 56

Aktuelle workshops

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Du finder oversigten over de aktuelle kurser og workshops her.