Esbjerg

Skole for mig har et lidt anderledes samarbejde med skolerne i Esbjerg. Skolerne tester ikke projektets løsninger, men har adgang til en Skole for mig-vejleder. Vejlederen holder klubber, hvor børn med kronisk og langvarig sygdom og deres forældre kan møde andre, der står med lignende udfordringer.

esbjerg_dk.jpg

Sygehuslærer Tina Reimann er i efteråret 2015 begyndt som Skole for mig-vejleder på tre folkeskoler i Esbjerg.

Som Skole for mig-vejleder holder hun forældremøder og elevklubber, hvor børn med kronisk og langvarig sygdom og deres forældre kan møde andre, der står over for lignende udfordringer. Det giver forældrene og eleverne en mulighed for at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med at håndtere en hverdag med sygdom.

Tina Reimann sparrer også med lærerne om de udfordringer, børnene med kronisk og langvarig sygdom oplever i skolen, og lærerne kan henvise elever til Tina Reimann. 

Bindeled mellem hospital og skole

Til dagligt arbejder Tina Reimann som sygehuslærer på Sydvestjysk Sygehus, og hun kender derfor mange af eleverne med kronisk eller langvarig sygdom i forvejen. Hun har tidligere holdt oplæg på skolerne, men er nu fast tilknyttet som vejleder på de tre skoler og kan derved støtte elever og forældre både på hospitalet og i skolen. 

Vi har fået lavet et tiltag, som kan afhjælpe nogle af de vanskeligheder børn med kronisk og langvarig sygdom oplever i skolen. Det kan nemt ske, at lærere og elever sidder med nogle udfordringer, som de ikke ved, at andre sidder med. Derfor kan de få glæde af hinanden og af at vide, at jeg sidder som formidler, siger Tina Reimann. 

Tina Reimann er medlem af referencegruppen for Skole for mig og hendes erfaringer som Skole for mig-vejleder bliver både brugt af de lærere, elever og forældre, hun arbejder med, og i Skole for migs videre arbejde. 

Skolerne i Esbjerg

Bakkeskolen
Skolebakken 166-168,
6705 Esbjerg Ø.
Telefon: 76 16 30 50

Boldesager Skole
Nørrebrogade 100,
6700 Esbjerg
Telefon: 76 16 22 60

Spangsbjergskolen
Skrænten 120,
6700 Esbjerg
Telefon: 76 16 30 10

Børnenes historier

Silas og Caroline er i gang med arbejdet.

I projektet har Skole for mig talt med børn om deres udfordringer med at koble sygdom og skole.

Læs historierne her.