Danske Patienter har vågent øje på Medicinrådet

Medicinrådet afviste præparat til spædbørn med muskelsvind på grund af prisen og manglende evidens. Danske Patienter var ikke enige i beslutningen og kom med en mindretalsudtalelse. Baggrundsgruppe bakker op om Danske Patienters håndteringen af sagen.

Medicinrådet var på dagordenen på det seneste møde i Danske Patienters baggrundsgruppe for lægemiddelområdets. Gruppen undersstøtter Danske Patienters repræsentanter i Medicinrådet, direktør i Danske Patienter, Morten Freil, og administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

Medicinrådet afgjorde tilbage i oktober 2017, at præparatet nusinersen, som blandt andet gives til spædbørn med muskelsvind, ikke anbefales som standardbehandling. Det på trods af, at et fagudvalg under Medicinrådet med lægefaglige eksperter har vurderet, at præparatet giver en vigtig merværdi for patienterne.

Læs Medicinrådets afgørelse her.

Danske Patienter var ikke enige i rådets vurdering, og har derfor skrevet en mindretalsudtalelse, der anbefaler ibrugtagning hos visse patienttyper. Det skyldes, at der er forskel på effekt og dokumentation i forhold til hvilken patientgruppe, man ser på. Danske Patienter er bekymrede for, om Medicinrådet lever op til Folketingets syv principper for priotering af sygehusmedicin

Læs Danske Patienters mindretalsudtalelsen her.

Der var i baggrundsgruppen generelt støtte til Danske Patienters indsats i forhold til den konkrete sag, og mindretalsudtalelsen fik opbakning.

Danske Patienter vil i det kommende år gå i dialog med politikere og interessenter for at sikre, at Medicinrådet fremadrettet handler ud fra Folketingets syv principper for priotering, så patienter, der har brug for medicin, får den tilbudt. 

Ja tak til faglighed og åbenhed

none

Folketingets syv principper for prioritering af medicin slår fast, at faglighed skal styre til- og fravalg af medicin.

Regionerne må derfor ikke sige nej til et præparat, hvis det rent faktisk gavner den enkelte patient – heller ikke, hvis det er dyrt.

Læs mere her.