Danske Patienter udvider med to nye foreninger
Øjenforeningen og Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse er netop blevet optaget i Danske Patienters medlemskreds. Paraplyen tæller nu 23 organisationer, der dækker over 104 patient- og pårørendeforeninger.
Danske Patienter har vokseværk. To nye patientforeninger er netop blevet optaget i paraplyorganisationen med bred opbakning på et repræsentantskabsmøde torsdag den 22. april.
Med Øjenforeningen og Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse repræsenterer Danske Patienter nu en endnu bredere patientgruppe – og til sammen i alt 900.000 danskere. Danske Patienters formand glæder sig til det nye samarbejde:
Fælles dagsordner på tværs af Danske Patienters medlemsforeninger er for eksempel adgang til behandling, hurtig udredning, sammenhæng på tværs af behandlingstilbud og fokus på patienternes mentale sundhed.
Netop de fælles dagsordner er en væsentlig årsag til, at Øjenforeningen har søgt om optagelse hos Danske Patienter.
Også hos Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse håber man på at kunne bruge medlemsskabet af Danske Patienter til større gennemslagskraft på foreningens mærkesager:
Hvem er med i Danske Patienter?
Danske Patienter er paraplyorganisation for 23 organisationer, som dækker over 104 patient- og pårørendeforeninger med i alt 900.000 medlemmer.
Foreningerne repræsenterer patienter og pårørende inden for både somatik og psykiatri.