Husk civilsamfundsorganisationerne på sundhedsområdet

Debatindlæg af Danske Patienter og Civilsamfundets Brancheforening - bragt i Sundhedsmonitor.

Vi var mange, der jublede, da regeringsgrundlaget lå klar. Langt om længe stod det sort på hvidt og som et erklæret mål for regeringen, at de skulle sikre en model for stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationer på social- og sundhedsområdet. Ved sidste års SSA-aftale blev det understreget, og der blev sat tid på, hvornår vi kan forvente en model. Der står i aftalen, at en ny model skal drøftes på de kommende SSA-forhandlinger – altså i efteråret 2024.

I dag bruger civilsamfundsorganisationerne enorme mængder administrativt benarbejde på at sikre finansiering til at udvikle og drive tilbud. Det koster tid og kræfter, der i stedet kunne bruges på at løfte flere indsatser til gavn for mennesker, der søger hjælp og støtte.

Som formænd for to paraplyer for en lang række civilsamfundsorganisationer kan vi skrive under på, at den bebudede grundfinansieringsmodel kan komme til at gøre en kæmpe forskel i civilsamfundets virke. Hvis den vel at mærke når bredt nok ud.

Her er det vigtigt at slå fast, at patient- og pårørendeforeninger er en – måske – overset men vigtig aktør, når der tales om civilsamfundsorganisationer. De gør hver dag en positiv forskel for mennesker, der lever med sygdom og deres pårørende.

Når sygdom rammer, og sårbarheden viser sig

Civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet spiller en afgørende rolle i at skabe løsninger og forbinde mennesker til fællesskaber. Det gælder både de nære og lokale fællesskaber kendetegnet af foreningsliv og engagerede frivillige – men også den mere organiserede og specialiserede indsats for mennesker i udsathed.

De mennesker, der får støtte eller behandling fra civilsamfundet, passer ikke altid ind i systemets opdeling. Tværtimod er mange kendetegnet ved at have flere forskellige problematikker og dermed have behov for hjælp fra flere ”kasser”.

Sårbarhed kan have mange ansigter. En stor del af befolkningen i Danmark lever et liv, hvor de har sygdom tæt inde på livet – og antallet er stigende. Data fra Den Nationale Sundhedsprofil for 2023 peger på, at 40 procent lever med langvarig sygdom. Et bredt begreb, som dækker over en bred pallette af sygdomsgrupper – for eksempel psykisk sygdom, smertesygdom, livstruende sygdom eller sjælden sygdom. For mange er det en kombination af flere. Og dertil kommer alle de pårørende, som står ved deres side.

Kendetegnende for dem alle er, at sygdommen er en del af et levet liv. Sårbarheden kan opstå, når sygdommen kaster lange skygger over alt det andet, der har betydning i livet – når man blandt andet mister følelsen af mening og føler sig alene. Og her er det vigtigt, at der er hjælp og støtte at hente.

Patient- og pårørendeforeningerne støtter dér, hvor systemerne ikke kan nå

Patient- og pårørendeforeningerne er ikke bundet op af sektorgrænser, og selvom de italesættes som værende under sundhedsområdet, arbejder de tværgående. De tilbyder rådgivning af høj faglig kvalitet om både sundheds- og socialfaglige problemstillinger, meningsfulde fællesskaber med ligesindede, målrettede træningstilbud og mange andre aktiviteter.

Fælles for indsatserne er, at de er til stor gavn for patienter og pårørende, som kan få nemmere ved at følge og forstå eget behandlingsforløb, få et pusterum og opleve højere livskvalitet.

Det har ikke alene betydning for det enkelte menneske. Når civilsamfundets indsatser øger livskvaliteten hos patienter og pårørende, mindsker det også trækket på sundhedsvæsenets ressourcer – og på samfundet generelt.

Husk patient- og pårørendeforeningerne, når støtten skal udmøntes

Vores appel til regeringen er derfor, at I skal huske patient- og pårørendeforeningerne, når stregerne for modellen for stabil grundfinansiering skal tegnes. De leverer en uvurderlig indsats som civilsamfundsaktører, og som sundhedsvæsenet og det sociale system aldrig vil være i stand til at levere.