Temadag om den inddragende samtale
![none](/files/styles/fullscreen_01/public/media/Billeder/B_bispebjerg/dsc_1584.jpg?h=265e640d&itok=kK59lvl_)
DSR, Kreds Syddanmark gentager successen og inviterer til temadag om den inddragende samtale.
Kommer dine samtalekompetencer til kort eller har du blot brug for ny inspiration? På denne temadag kan du få redskaber til en yderst anvendelig metode.
I samarbejde med to af landets førende trænere kan du styrke dine samtalekompetencer i inddragelses- og forandringssamtaler på baggrund af viden, øvelse og træning.
Underviserne er administrerende direktør i Sundhedsekspressen, sundhedsplejerske, CM og MPH, Else-Marie Lønvig og partner, sygeplejerske, CM og kognitiv terapeut, Lene Sjöberg.
På temadagen giver de deltagerne indblik i, hvad metoden går ud på og giver mulighed for selv at afprøve den.
Undervisningen er baseret på deltagerinvolvering med korte teoretiske oplæg med tilhørende øvelser. Der bygges videre på kommunikative færdigheder, som deltagerne allerede besidder.