Påvirker medicinalindustriens penge debatten?

Webinar
17. juni 2017 kl. 16.30
Danske Patienter på Folkemødet 2016

Danske Patienter inviterer til folkemødearrangement om uafhængighed i sundhedsdebatten – på Folkemødet, i offentligheden og i patientorganisationerne.





En del af debatterne på Folkemødet 2017 er betalt af medicinalindustrien. Gennem konferencer og medier søger industrien at påvirke større og mindre prioriteringer i sundhedsvæsenet. Selv patientorganisationer, der skal være patienternes klare talerør, kan være økonomisk støttede af industrien.


Man kan argumentere for, at de sundhedspolitiske prioriteringer bliver bedre af de grundige diskussioner, som industrien kan være med til at betale, at sundhedsdebatterne styrker Folkemødet, og at patientorganisationernes medlemmer sætter pårørendegrupper, kurser og arrangementer over fjerne principper om uafhængighed af industrien. Er den økonomiske støtte fra medicinalindustrien mest et teoretisk problem?


På årets folkemøde på Bornholm inviterer Danske Patienter til debat om sundhedsdebattens uafhængighed. Der vil være et panel med politikere, repræsentanter fra patientorganisationerne og fra lægemiddelindustrien bestående af:

  • Anne Kaltoft, formand for Hjerteforeningen og ledende overlæge, Afdelingen for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital Skejby
  • Charlotte Fischer, regionsrådsmedlem, formand for Psykiatri- og Socialudvalget (R)
  • Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse og administrerende direktør på Sygehus Lillebælt
  • Flemming Møller Mortensen, MF, sundhedsordfører (S)
  • Michael Lange, Head Public Affairs, Novartis Healthcare
  • Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri

Første del af debatten handler om, hvordan medicinalindustrien påvirker indholdet af folkemødedebatterne. Fra diskussionen om folkemødet breder vi perspektivet ud: Fylder medicinalindustrien lige så meget i den generelle sundhedspolitiske debat, som den fylder på Folkemødet?


Vi ser også på patientforeningernes rolle. Patientens stemme bør altid spille en stor rolle i sundhedsdebatten. Men nogle patientorganisationer får støtte fra medicinalindustrien, når de skal afholde aktiviteter og debatter. Hvad sker der, hvis organisationer bliver økonomisk knyttede til medicinalindustrien – og har de et reelt alternativ til den økonomiske støtte?

Information

Sted
Danske Regioners telt