Klinisk prioritering: Sådan generobrer læger økonomiske råderum og får mere tid til patienter og forskning
Formålet med konferencen er at demonstrere de prioriteringsmuligheder, der ligger i det kliniske arbejde for læger i hospitalsvæsenet.
”Send flere penge” er ønskedrømmen for mange læger i hospitalsvæsenet. Men faktisk har læger meget større indflydelse på økonomien, end mange lige ser.
Konferencen ’Klinisk prioritering’ demonstrerer lægens rolle som ressourceforbruger i hospitalsvæsenet og anviser med eksempler, hvordan læger kan erobre ressourcer i det danske sundhedsvæsen, til gavn for patienterne og forskningen. Deltag i debatten med kolleger.
Patienter skal opleve sammenhæng, og patienter skal behandles på laveste effektive omsorgsniveau, og egenomsorgen skal styrkes. Det er kravene, hvis vi skal klare fremtidens udfordringer inden for begrænsede ressourcer. Det kræver klinisk prioritering af hvilke indsatsområder, der skal håndteres hvor, og det kræver stratificering og prioritering i de enkelte sygdomshistorier.
Nogle opgaver er uundgåelige, nogle er styret af patienters ønsker og nogle er styret af, at vi nu engang har apparaturet eller muligheden. Den amerikanske sundhedstjenesteforsker John Wennberg (Dartmouth Instituttet) skønner, at en meget stor gruppe opgaver ligger i de sidste to kategorier, og at de kan flyttes mellem personalegrupper, afdelinger og sektorer. Og nogle ting kan helt undlades.
Dette er også fokus i udenlandske Choosing Wisely-kampagner og i såkaldte patientinventerings-undersøgelser og i en lang række overvejelser daglig klinisk prioritering.
