Konference om Aktiv Patientstøtte

Brugerinddragelse
21. november 2018 kl. 10.30 - 17.00
none

​Højere livskvalitet, større egenomsorg og færre indlæggelser. Aktiv Patientstøtte er en ny indsats i sundhedsvæsenet – med høje ambitioner.

Aktiv Patientstøtte er et nationalt forskningsprogram, hvor særligt uddannede sygeplejersker gennem løbende telefonisk kontakt rådgiver og coacher patienter med kronisk sygdom. Formålet med telefonsamtalerne er at øge patienternes egenomsorg og livskvalitet samt forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.

Patienterne udvælges på baggrund af en statistisk model, som beregner deres risiko for indlæggelse. Studier fra Sverige og Region Sjælland viser, at antallet af akutte og forebyggelige indlæggelser blandt patienter med kroniske sygdomme kan reduceres ved at tilknytte en fast patientstøtte-sygeplejerske.

I projektperioden, der løber frem til udgangen af 2019, forventes 15.000 patienter at få glæde af Aktiv Patientstøtte. Du kan læse mere om Aktiv Patientstøtte på hjemmesiden www.aktivpatientstoette.dk

På denne konference kan du få indblik i indsatsens ambitioner, organisering og meget mere.

Information

Sted
DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København

Værktøjer til at inddrage patienter og pårørende

none

ViBIS har lavet konkrete procesværktøjer til implementering af brugerinddragelse på hospitaler – fra forberedelse til hverdagspraksis.

Du finder blandt andet værktøjer til at designe og evaluere indsatser.

Se alle værktøjerne her.