Unge med borderline

7. november 2018 kl. 20.00 - 22.30
none

Region Sjælland inviterer til aftenmøde om borderline. Hvad er det, hvilke behandlingsmuligheder har man og hvordan kan man støtte som pårørende?

Unge med borderline kæmper ofte med en ustabil selvopfattelse og har svært ved at forholde sig til både egne og andres følelser. Det kan virke umuligt at give slip på impulsive og voldsomme, ukontrollerede følelser, og de kan fylde så meget, at alt andet bliver farvet af det.

Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at unge med borderline lettere havner i konflikter med omgivelserne, som kan have svært ved at forstå den unges voldsomme reaktioner. Det kan gøre en positiv forskel, at den unges følelser bliver rummet, og at den unge bliver støttet i at få bedre indsigt i og styring af egne reaktionsmønstre for derved at styrke sin egen recovery-proces.

Til arrangementet kan du få et indblik i, hvad borderline er, og hvilke behandlingsmuligheder der er i psykiatrien. Du får også gode råd til, hvad man selv kan gøre, og hvordan man som pårørende bedst kan være en støtte. Du kan også høre en personlig beretning om det at være ung med borderline og høre et eksempel på recovery efter en svær sygdomsperiode.

Information

Sted
Guldborgsundbibliotekerne Rosenvænget 17, 1. Nykøbing F.