Temaeftermiddag om brugerinddragelse: Sammenhæng og kvalitet på tværs i sundhedsvæsenet

Nationalt netværk for brugerinddragelse
5. marts 2019 kl. 14.30 - 17.00
none

Vidensforum og OUH inviterer til temaeftermiddag om inddragelse i forhold til udvikling af sammenhæng og kvalitet på tværs og i det nære sundhedsvæsen – højaktuelt tema i forhold til sundhedsreformen.


Vidensforum og Odense Universitetshospital inviterer til temaeftermiddag om inddragelse i forhold til udvikling af sammenhæng og kvalitet på tværs og i det nære sundhedsvæsen. Det er højaktuelt set i lyset af sundhedsreformen – og vi glæder os til en spændende eftermiddag sammen. Hør ansatte og brugere fortælle om tre inspirerende projekter, hvor der er arbejdet med organisatorisk eller individuel brugerinddragelse.

Program for dagen


  • Velkomst, Anja Petersen, ViBIS og Mette Mollerup, OUH
  • Projekt ’Hjerterytmerehabilitering’, projektleder Tove Sommer og bruger Ole Laugesen, Svendborg Kommune
    Projektet er et SATS-puljeprojekt og et samarbejde mellem Kardiologisk Afdeling på Svendborg Sygehus, Almen Praksis i Svendborg Kommune, Hjerteforeningen, erfarne patienter og pårørende og Sundhedshus Svendborg. Projektleder Tove Sommer og erfaren patient Ole Laugesen i projektet vil fortælle om, hvordan projektet er præget af organisatorisk brugerinddragelse, hvor erfarne patienter og pårørende er blevet inddraget fra dag ét og igennem hele projektperioden.
  • Den proaktive patient, projektleder Marie-Louise Krogh og sygeplejerske Louise Fredskilde Østergaard, Svendborg Kommune
    Projektet var et PRO-pulje projekt, der i dag anvendes i daglig drift. Omdrejningspunktet er hjerterehabiliteringspatienter tilknyttet Svendborg Sygehus og Sundhedshuset i Svendborg Kommune: Et tværsektorielt samarbejde og en proces med brugerinddragelse i udviklingen af det PRO-redskab, som i dag anvendes. Projektleder Marie-Louise Krogh og sygeplejerske Louise Fredskilde Østergaard vil fortælle om erfaringerne i samarbejdet på tværs af sektorer, samt brugerinddragelse af patienterne i projektet og de erfaringer vi har gjort os i denne forbindelse.
  • Pause med netværk
  • Inddragelse af brugere i projekt mellem psykiatrien og arbejdsmarkedet, projektleder Niels Aagaard og bruger Mette Hartmann Nielsen, Psykiatrien i Region Syddanmark
    I et tæt samarbejde mellem de fire sønderjyske kommuner og psykiatrisygehuset er der opbygget gode erfaringer med et generisk forløbsprogram for mennesker med angst og depression. Formålet var at skabe eller fastholde en tæt kontakt til arbejdsmarkedet i forbindelse med sygdommen. Der blev arbejdet med organisatorisk brugerinddragelse, hvor brugere har været involveret i både udvikling og implementering af projektet for at sikre at patienten kom i centrum og fik maksimal indflydelse. Projektleder Niels Aagaard og bruger Mette Hartmann Nielsen vil fortælle om projektet og resultaterne/ erfaringerne derfra.
  • Fælles drøftelse af dagens oplæg, Mette Mollerup, OUH

Information

Sted
Lokale 1 og 2, Kløvervænget 4, Indgang 93, stuen. Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, 5000 Odense C

Hvad er Vidensforum?

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Vidensforum er et netværk for alle, der interesserer sig for inddragelse af patienter og pårørende.

Det kræver medlemsskab at deltage i arrangementerne. Vi tilbyder både medlemsskab til enkeltpersoner og organisationer.

Hvis du ikke er medlem, kan du nemt blive det her.